Emner og arbejdsformer
![]()
En væsentlig del af undervisningen afvikles i et samarbejde mellem de tre fag, hvor emner behandles på tværs af fagene. Mange sammenhænge kan beskrives ved hjælp af matematik, da den bygger på logisk og abstrakt tankegang, og derfor vil du i denne studieretning have stort udbytte af samarbejdet mellem fysik, matematik og kemi.
Emnerne kunne fx være Atom- og molekylestruktur, Levnedmiddelkemi, Farvestoffer, Energiomsætning ved kemiske reaktioner, Brintsamfundet, Energi og miljø, Biokemi, Lægemidler, spektroskopiske analysemetoder, kemiske reaktioner og matematiske modeller, hemmelige koder i krig og fred.
Helt centralt står det eksperimentelle arbejde - fra helt simple forsøg til mere dybtgående undersøgelser ved længerevarende projekter.
Opgaveregning og rapportskrivning indgår i alle tre fag, men særligt i matematik og kemi kommer du til at regne mange spændende opgaver. Du får derved en grundig træning i opgaveløsning.
De tre
naturvidenskabelige fag samarbejder med dansk, historie og øvrige fag med
henblik på at give dig en sammenhængende og nuanceret omverdensforståelse.
I undervisningen vil du komme til at arbejde med moderne it-hjælpemidler - dels
til formidling og dels til dataopsamling og databehandling i forbindelse med
eksperimentelt arbejde.
Foredrag om aktuel naturvidenskab vil også indgå i undervisningen.
Virksomhedsbesøg eller besøg på institutioner for videregående uddannelse vil vise dig, hvordan naturvidenskab kan anvendes i andre sammenhænge.