http://www.sctknud-gym.dk/Bygninger
Aarsberetningen
1891
Den 1ste Juni 1853 blev den Skole
grundlagt, der bærer mit Navn, og som nu for første Gang udsender en Beretning
om sin Virksomhed. At dette netop sker nu, er begrundet i, at Skolen, fra at
have været en fuldstændig privat Skole, har udviklet sit Arbejde saaledes, at
dette nu afsluttes med en Examen, der staar under ministeriel Kontrol.
Skolen begyndte med 2 Elever og talte inden Aarets Udgang 8; dette
Tal var længe Grænsen, og det varede flere Aar, inden jeg turde udvide den til
12. Men efterhaanden, som Kræfterne voxede under Arbejdet, antog dette et større
Omfang; jeg saa Elevernes Antal stige fra Aar til Aar, og samtidig blev Trangen
til et godt Lokale mere følelig. I Oktober 1863 kunde Skolen henflyttes til en
Bygning, Hr. Vinhandler Hey havde ladet opføre og indrette til Skolebrug; dens
4 tildels store, lyse og hyggelige Klasseværelser opfyldte alle de Krav, der
den Gang stilledes til Skolelokaler, og de afgave udmærket Plads til de 50
Elever, Skolen talte. I 17 Aar forblev den der; men i denne Tid vare flere
Udvidelser, nødvendiggjorte af det voxende Elevantal, blevne foretagne.
Trangen til et større Lokale, Ønsket om at kunne forene Skole og Hjem under et
Tag, hvad der hidtil havde været en Umulighed, blev stærkere og stærkere.
Flere Forsøg paa at faa, hvad vi den Gang trængte til, strandede, og
efterhaanden modnedes den Beslutning hos mig, selv at bygge. Skolens Venner
hjalp mig med Raad og Daad, og 1880, den 20de August, blev det nye Skolehus
indviet.
Mange have hjulpet og støttet mig, førend jeg kunde naa dette
Maal, og min hjertelige Tak bringer jeg ogsaa ad denne Vej til alle dem, der
ikke blot den Gang, men endnu vedvarende have støttet mit Foretagende. Uden
denne Hjælp, der saavel fra det Offentliges Side som privat er bleven mig til
Del, vilde jeg ikke have været i Stand til at overtage de nye Forpligtelser.
Da Skolen 1886 fik Dimissionsret til almindelig Forberedelseseksamen,
og der altsaa blev Trang til flere Klasser, føjedes en Tilbygning til. Nu
indeholder Skolen 12 rummelige Klasseværelser, der med Hensyn til Lys,
Ventilation osv. tilfredsstille Nutidens Fordringer, desuden en Gymnastiksal
med Paaklædningsværelse. Samtlige Klasser ere forsynede med godt
Skolemateriel, en stor Samling Landkort, geografiske, historiske og
architektoniske Billeder, en fysisk og en naturhistorisk Samling. Skolen har
desuden en rummelig Legeplads og andre fornødne Udenomsbekvemmeligheder.
Den er frit beliggende, omgiven af haver og generes ikke af Støj
udefra. Den indeholder foruden de nævnte Lokaler en Bolig til Portneren og en
Lejlighed for Bestyrerinden og flere af de til Skolen knyttede Lærerinder.
Ved en Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
af 24de April 1888 blev der tilstaaet Skolen et aarligt Tilskud af 1000 Kroner;
denne Sum bliver udelukkende anvendt til Fripladser i Eksamensklasserne, og det
er en Selvfølge, at denne kommer særlig saadanne Elever til Gode, der allerede
i Børneskolen have vist Flid, og som ere i Besiddelse af gode Evner.
(Dateret 1891, men kun håndskrevet med blyant)
1931-32
Den nye Skolebygning
Ved Rigsdagens Aabning indbragte Folketingsmændene
Christmas-Møller og L. D. Rasmussen Forældrenes Andragende om en ny Bygning
til St. Knuds Gymnasium. Sagen blev behandlet i Finansudvalget og henvist til
Undervisningsministeren, der beklagede indtil videre at maatte afvise Sagen af
financielle Grunde. En Deputation bestaaende af Fru Gerda Dam Nielsen, Hr.
Pastor Pontoppidan Thyssen, Hr. Direktør Bondo samt Rektor henvendte sig den
20. Febr. til Undervisningsminister Borgbjerg, der stillede sig meget
forstaaende.
Paa Forespørgsel fra Ministeriet har Odense Kommune lovet at
stille en Grund til Raadighed samt at yde et Byggetilskud, og Odense Amt har
ligeledes lovet et Tilskud.
For Tiden føres der Forhandlinger mellem Staten og Kommunen
om, hvilken Grund sidstnævnte vil stille til Raadighed.
Da Hr. Finansminister H.. P. Hansen ønskede undersøgt Muligheden af en Sammenlægning
af de to Statsskoler i Odense saaledes, at Pigerne blev overflyttet til
Katedralskolen, som derefter vilde blive en Fællesskole med dobbelte
Mellemskoleklasser, en Realklasse, dobbelt nysprogligt og dobbelt matematisk
Gymnasium, hvorved der vilde blive nedlagt 8 Mellemskoleklasser og en
Realklasse men nyoprettet et matematisk Gymnasium, fik Odense den 2. Dec. 1933
Besøg af en Delegation fra Undervisningsministeriet, bestaaende af Hr.
Departementchef Graae, Undervisningsinspektør Dr. Højberg Christensen, Hr.
Kontorchef Korsgaard og Hr. Fuldmægtig Lund.
Efter at St. Knuds Gymnasium var beset, havde Forældrenævnet med
Pastor Pontoppidan Thyssen som Ordfører Lejlighed til overfor Delegationen at
udtale Ønsket om, at St. Knuds Gymnasium bliver bevaret som en selvstændig
Skole i en ny Skolebygning. Forældrene saa nødigt en Sammenlægning, fordi
Frk.Wintelers Skole nu havde en særegen Tradition, fordi Mellemskolen derved
blev halveret, fordi Skolen vilde blive saa stor, at den let blev upersonlig, og
fordi Rammerne straks vilde blive saa godt som fyldte, saa der ikke blev Plads
til øget Elevtal senere. Ordføreren sluttede med, at hvis man ikke nu kunde
foretage en Nybygning, vilde Forældrene hellere beholde den gamle Bygning endnu
et Par Aar og se Tiden an, end opleve en Sammenlægning af de to Skoler, hvorved
en heldig Løsning var udelukket for lang Tid.
Dr. Højberg Christensen udtalte, at Staten i Øjeblikket
stillede Odense særlig gunstigt ved at holde fire Mellemskolerækker i Byen, at
ca. 520 Elever i en Skole ikke vilde gøre denne upersonlig, og at Rammerne ikke
straks vilde blive fyldte, da man ikke straks kunde vente 22 nye Gymnasieelever
om Aaret.
Departementchef Graae udtalte, at Delegationens Rejse var af
orienterende Karakter. Ministeriets Overvejelser kunde ikke alene være aT pædagogisk
Art, men maatte ogsaa tage økonomiske og politiske Hensyn. Man vilde i hvert
Fald ikke pludselig gøre Mellemskolens Elever hjemløse, skolemæssig set,
men der vilde finde en Afviklingsperiode Sted.
Derefter var der Forhandling mellem Delegationen og Borgmester H.
C. Petersen, der foreviste Pladsen mellem Jagtvej og Sadolinsgade og tilbød den
som Byggegrund for en ny Skole, og det blev aftalt, at der skulde føres en
videre Forhandling mellem Borgmesteren og Ministeriet.
Senere besaa Delegationen Katedralskolen under Ledelse af Rektor
Holbeck og kgl. Bygningsinspektør Lehn Petersen, og man kom til det Resultat,
at en Sammenlægning var mulig ved Inddragelse af Rektorboligen, Indretning af
Laboratorier i Loftetagen og Bygning af en Gymnastiksal i Haven.
Den 18. Januar 1934 rejste en Deputation for Forældrenævnet til
København og overrakte med Fru Dam Nielsen som Ordfører et Andragende til
Finansudvalg, Finansminister og Undervisningsminister om at bevare St. Knuds
Gymnasium som selvstændig Skole og at skaffe den en ny og sundere Bygning.
Finansudvalgets Formand Hr. L. D. Rasmussen udtalte sin Interesse
og Sympati for Sagen.
Finansminister H. P. Hansen mente, at Odense var saa begunstiget
ved at have to Statsskoler, at naar Staten opretholdt disses Drift, burde
Kommune og Amt sørge for en ny Bygning.
Undervisningsminister Borgbjerg erklærede, at Sagen havde hans varmeste
Interesse, og at kun financielle Vanskeligheder var Skyld i, at den ikke var
gennemført.
Den 27. Januar 1934 henvendte Forældrenævnet sig til
Borgmesteren, der lovede at søge en Sammenkomst med Finansministeren og
Undervisningsministeren for at søge Skolen bevaret som selvstændig Skole i en
ny Bygning.
1934-35
Den nye Skolebygning
Forældrenævnet og Rektor har fortsat Arbejdet for at interessere
Myndighederne for en ny Skolebygning. Den 25. Juli var Fru Dam Nielsen hos
Undervisningsministeren, Finansministeren og Kontorchef Korsgaard med et
fornyet Andragende, og den 3. April var Dir. Bondo, Dir. Marstrand Svendsen, Fru
Dam Nielsen og Rektor hos de samme to Ministre samt i Finansudvalget med det
samme Ønske. Der blev svaret, at der nu bliver nedsat en Kommission, der skal
undersøge Fordelingen af Landets Gymnasieskoler i Forhold til Befolkningstætheden,
og man maa afvente Resultatet af dennes Betænkning.
1936-37
Skolebygningen
23. Juni havde Skolen Besøg af Udvalget til
Overvejelse af Gymnasieskolebygningernes Forhold: Kontorchef Korsgaard,
Kontorchef Valbjørn, Dr. Højberg Christensen, Borgmester Christiansen og Fuldmægtig
Fru Thorkild Hansen, Udvalget forhandlede paa Skolen med Borgmester H, C,
Petersen, Forretningsfører Werner. Dir. Bondo, Pastor Pontoppidan Thyssen,
Lektor Laursen og Rektor og besaa derefter »Højsletten«, Munkebjergskolen og
Katedralskolen. Forhandlingerne var af orienterende Karakter.
I November besøgte Borgmester Petersen og Magistraten Kontorchef
Korsgaard i Ministeriet.
Straks efter Kommunevalget sendte Skolenævnet et fornyet
Andragende, ledsaget af den tidligere trykte Redegørelse for Skolesagens
Historie til de nyvalgte Byraadsmedlemmer.
1937-38
Den nye Skolebygning
er nu endelig sikret ved Samarbejde mellem Stat, Kommune og Amt, idet
dog Kommunen bærer Hovedparten af Udgifterne.
Det nye St. Knuds Gymnasium er planlagt som en Fællesskole for
Drenge og Piger med dobbelte Mellemskolerækker, Realklasse, sprogligt og
matematisk Gymnasium. Den kommer til at ligge ved Læssøegade, nær
Hunderupskoven, paa en Grund, der er 17000 m2 stor, hvor der kan
blive en stor Sportsplads.
Der er af kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt Knud Lehn Petersen,
tegnet et Udkast til en smuk Bygning. med Klasser mod øst og Vest om en
Midterhal og med to Gymnastiksale, der sammen med Hovedbygningen omslutter en
Del af Legepladsen.
1939-40
Den nye Skolebygning,
Læssøgade 152
Byggearbejdet blev paabegyndt den 23. Marts 1939, og Bygningen ventes at kunne
tages i Brug til August 1940. Der vil da blive baade nysprogligt og matematisk
Gymnasium, og der vil blive optaget baade Drenge og Piger i 1 m og I G.
1940-41
Indvielsesfesten
KI. 10 mødte Eleverne i Skolegaarden, hvor Flaget blev hejst under
Afsyngelse af »Kong Christian«. Derefter gik de til deres Klasser og fik
dikteret Skema.
KI. 14 fandt Indvielsen Sted i Aulaen. Der var sendt Indbydelse til
Byraad, Skolekommission, Øvrigheden, Byens Skoleledere, Forældrekredsen og de
Haandværkere, der havde arbejdet paa Bygningen.
Undervisningsminister Jørgen Jørgensen, Departementchef Graae,
Undervisningsinspektør Dr. Højberg Christensen, Kurator Korsgaard, Fuldmægtig
Fabricius Bjerre og Sekretær Fru Max Sørensen repræsenterede Ministeriet,
fhv. Minister Hauge og Folketingsmand Jensen-Broby Rigsdagen.
Efter at Eleverne havde sunget første Del af en Kantate med Tekst
af Rektor Schlichtkrull og Musik af Organist. Senstius, overdrog Departementchef
Graae Skolen til Ministeren, der holdt Indvielsestalen. Paa Byraadets Vegne
talte Borgmester Werner, hvorpaa Rektor sluttede Talerrækken, og Eleverne sang
sidste Del af Kantaten. Til sidst sang hele Forsamlingen: Der er et yndigt Land«.
Man spredte sig derpaa for at bese Skolen.
Den ligger frit og godt, omgivet af to store Sportspladser, en
Legeplads til Mellemskolen og et Haveanlæg til de ældre Elever; i et Hus
foran Anlæget bor Rektor og Pedel.
Klasseværelserne grupperer sig om en festlig Aula; de er smykket
med Akvareller, Tegninger og Grafik, repræsenterende dansk Kunst fra de sidste
50 Aar. Billederne er dels indkøbt for Overskudet fra Skolefester, dels Gaver
fra Carlsbergfondet. Købet og Ordningen af Samlingen er foretaget af
Vandreudstillingernes Ledere: Professor Aksel Jørgensen, Lektor Jacobæus og
Adjunkt Rue.
I Tagetagen er Tegneklasse, Naturfag, Geografi, Kemi og Fysik; i Kælderen,
der mod øst er en lav Stueetage, findes Sløjdlokale, Skolekøkken,
Historieklasse og Musikstue samt en Underhal til Ophold i Regnvejr.
Skolen er tegnet af kgl. Bygningsinspektør Lehn Petersen; den har vist sig at være
praktisk i Brug og til stor Glæde baade for Elever og Lærere.