150 års fødselsdag på mit gamle gymnasium  

Da jeg hørte rygtet om en kæmpefest for gamle elever på Sct. Knud i forbindelse med 150 års fødselsdag, var min første tanke at "nåh ja, det er nok mest de seneste årgange, som kommer, og hvis man dukker op, så er man bare Palle alene i verden og den allerældste", så jeg ignorerede rygtet i første omgang. Men så blev jeg ringet op af Britta fra min gymnasieklasse, som var i fuld gang i at finde klassekammeraterne fra dengang og ih, hvor var det skægt at høre, hvad de forskellige foretog sig, og straks efter var jeg i fuld gang med at hjælpe. Ok, det var også 20 år siden i år, så det kunne være, at vi blev mange! Næsten daglige check af jubilæumshjemmesiden for at se hvem der nu havde tilmeldt sig. Juhuu, den dag, jeg så min veninde, Anne-Grethe - godt nok en sproglig student - som jeg havde mistet kontakten med, havde tilkendegivet på hjemmesiden, at hun kom. Endelig oprandt dagen, og min bedre halvdel - også en Sct. Knuder, men kun med 17 års anciennitet - og jeg drog spændte af sted. Allerede i indgangen, mødte jeg de første fra min årgang, Kurt, Anne og Per og det var, som om der ikke var gået 20 år. Vores årgang var den bedst repræsenterede med hele 4 fyldte borde - knap 80 elever fra årgang 1983; Næsten alle lignede sig selv; Marlene havde fået 5 børn, og man kunne ikke se det på hende – hun var stadig en superflot pige; Anette havde fået 3 børn (og det kunne man heller ikke se på hende!), og det havde 2 x Steen og Morten også. Karin var selvfølgelig blevet fysioterapeut og Claes, min kæreste fra gymnasiet, lignede næsten sig selv. Ja, jeg kunne blive ved med --- Det var skønt, dejligt, spændende og smadderhyggeligt at være sammen med jer alle sammen igen. Og selv om jeg er kendt for at snakke meget, så var jeg bestemt ikke den eneste, der snakkede meget den aften, og jeg indrømmer det gerne; jeg kan faktisk slet ikke huske, hvad vi fik at spise!  

1000 tak for en super fest - den overgik alle forventningerne!!