» Undervisningsbeskrivelser for Sct. Knuds Gymnasium » Dansk, 2005 da/z (3z da) Eksamenspensum 2008

Dansk, 2005 da/z (3z da) Eksamenspensum 2008

Termin sommeren 2008
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Uddannelse STX
Fag og niveau Dansk, A
Lærere Martha Haahr
Hold 2005 da/z
Beskrivelse Ingen
Sidst opdateret 2008-05-08

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Introduktion: Analyse af prosa og lyrik, herunder inddrages tekster fra middelalderen

Indhold Analyseteori - Litteraturens Veje(LV):
-Analyse-fortolkning-perspektive-
vering, s. 480 - genrer 497 og om novellen s. 511 - fortælleteknik, s. 490-493 - komposition s. 502-503 - lyrik s. 506 - billedsprog s. 483-484 - rim 517. Personkarakteristik.
Tekst til den skriftlige fortolkningsopg.: J. Fabricius: En brun, en blå, en gul, en rød. Endvidere: Cecil Bødker: Vædderen, Line Knutzon: Måvens og Peder i mediernes søgelys, J. A. Schade: Marche Militaire (kopi). Mads Brebøe: Japan (kortprosa).
Periode:Middelalderen.Tekster:I Spurvesol 1:
Mandevilles rejse (s. 120-121).
De gamle danske dyrerim (s.122-123).
Baggrundslitt. S. 107-114.
Torbens datter (s.132-133).
Nøkkens svig (s. 134-136)
Omfang 21
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Analyse og fortolkning
  • Anvendelse af mundtlige og skriftlige genrer
  • Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed
  • Normer for mundtlig og skriftlig sprogbrug

Almene mål

  • Argumentation
  • Genrer
  • Gruppearbejde
  • Historisk bevidsthed
  • Læsning
  • Mundtlig udtryksfærdighed
  • Selvstændigt arbejde
  • Skriftlig udtryksfærdighed
  • Taksonomiske begrebsforskelle
  • Tekstanalyse
  • Tekstfortolkning
  • Teori/metode

Progression

Introduktion til
- genrebegrebet
- basal nykritisk analyse. Fortolkningsmodel 1.
- dokumentation ud fra observationer/ tekst-citater.
- fortolkningsmodel nr. 2: psykoanalysen


- introduktion til en periodes måde at tænke og skrive på.


Introduktion til stilgenren: Layout og
sprogrigtighed



Definitioner på redegørelser og karakteristikker






Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

AP-danskdelen

Indhold Kompendium lavet af lærere på skolen
Omfang 4
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Normer for mundtlig og skriftlig sprogbrug

Almene mål

  • Genrer
  • Sprogbevidsthed

Progression

Delelement i AP-forløbet:
Sproglig bevidsthed
- tale- og skriftsprog
- genrer
- talehandlinger

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

AT1. Det kulturelle blik på kroppen

Indhold AST-1: Materiale: 1) Power Point om kropskulturens udvikling
2) Skønhedsdiktaturet. Berlingske Tidende 12. juni 2005, 2 Sektion, MAGASIN side 4. Af Olav Hergel.
3) Af: Lille spejl på væggen der... (1983) Af Bjarne Reuter.
4) Plastic. Uddrag fra romanen Plastic. (1995). Af Mette Thomsen.
Omfang 6
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Analyse og fortolkning
  • Anvendelse af mundtlige og skriftlige genrer

Almene mål

  • Genrer
  • Kultur
  • Taksonomiske begrebsforskelle
  • Tekstanalyse

Progression

Øvelse i de faglige mål samt i sprogrigtighed.
Taksonomiske niveauer.

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

AT 3. Forskellige opfattelser af verdensbilledet gennem tiden og forskellige fags syn på tiden

Indhold AST-3: Religion: Myterne: Første Mosebog kapitel 1,vers 1-31, Skabelses-beretningen og 1. Mosebog 19,1-27, Lots hustru (kristendom). Filosofi: Heraklit (panta rei, alting flyder) og I. Kant (bl.a. anskuelsesformerne rum og tid).
Baggrundslitteratur: Tidens tale. Af M. M. Olesen og H. H. Møller. Uddrag s. 17-21 De store fortællinger om tiden. Tidsbegrebet, s. 38-43: Tiden i sproget. Tidsmetaforer, dagligsprogets udtryk.
Skønlitteratur: Benny Andersen: På høje tid. 1964. S. Dagerman: At slå et barn ihjel. Pia Juul: Jeg vender mig om, 1999.
Sagprosa: Kim Skotte: Tid er penge, 1998. Fra Politiken. Peter Hesseldahl. Realtime, 1998. www.tekno.dk/tid/artikler

Basisskrivekursus
Omfang 9
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Medietekster
  • Samspil mellem litteratur, kultur og samfund

Almene mål

  • Problemformulering
  • Sammenhænge/Forskelle mellem fag
  • Selvstændigt arbejde
  • Skriftlig udtryksfærdighed
  • Tekstanalyse

Progression

De faglige og metodiske mål er
- kendskab til og gennemfører et tematisk fællesfagligt forløb med anvendelse af skriveprocessens trin (basisskrivekursets teknikker)
- behersker og gennemfører de processuelle trin i tilrettelæggelsen og gennemførelsen (problemformulering,kladde, respons og omskrivning)
- øvelse i bevidst at identificere, benævne og vælge mellem fags syn på et fælles emne og fagenes metoder i redegørelsen og diskussionen af emnet

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Værklæsning nr. 1, 2 og 3

Indhold Nr.1. Fælles værklæsning: Egil Skallagrimssons saga.
Nr.2. Individuelt læste værker i klassen:
Sjón (Sigurjón B. Sigurdsson): Skygge-Baldur. 2005
Haruki Murakami: En vild fårejagt.
Arne Dahl: Misterioso. 2002
Morten Ramsland: Hundehoved. 2005.
Charlotte Weitze: Brevbæreren. 2003.
Lawrence Norfolk: Pavens næsehorn. 1996.
Nr. 3. Fælles værklæsning: Jan Sonnergaard: Radiator.1997.
Omfang
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Analyse og fortolkning
  • Dansk litteratur med perspektiv til verdenslitteraturen
  • Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed

Almene mål

  • Læsning
  • Skriftlig udtryksfærdighed

Progression

Anvendelse af analyseapparat på et større værk.
Øvelse i at skabe overblik over større tekstmasse

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde

Kronologiforløb - perioder - mellem dansk/historie

Indhold Anvendt baggrundslitteratur: LV= Litteraturens veje
Se forudgående læsning af saga og tekster fra middelalderen under intro.
Præ-barokken 1600. Leonora Christine. Af Heltinders pryd.(Spurvesol 1)
Barokken. 1600. Kingos hyldestdigt til Griffenfeldt og billede af Griffenfeldt samt vanitasbilleder. LV s. 99-101.
Oplysningstiden: 1700. I. Kants diktum. Holberg: Om lærdom og universitetsundervisning.(Kgb-net) Billeder af Peder Als: Frederik V hyldes af Videnskab og Kunst. Ca. 1750. Billede af fire grønlændere. Den dydige jomfru Maria. Mathias Blumenthals maleri fra 1753. Romantikken. 1800. LV s. 137-142. H.C. Andersen: I Danmark er jeg født. LV s. 142-150. Samt billeder fra bogen.
Det moderne gennembrud. 1870-1890. LV s. 194-200. M. A. Nexø: Lønningsdag. Brendekilde: Udslidt
Det moderne – futurismen. 1900-1940’erne Marinettis manifest. 1909. Emil Bønnelycke: Gaden. 1917
Det moderne: Nordal Grieg: Til ungdommen.1935.Munch: Skriget.
Det post- post-moderne LV: s. 456-463. Ursula Andkjær Olsen: Fra Ægteskabet mellem vejen og udvejen, 2006: Gennem revl og krat (s. 7-11) og fra Atlas, 2004: Mennesket skal herske.. s. 98-99.
Omfang 28
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

Almene mål

  • Gruppearbejde
  • Sammenhænge/Forskelle mellem fag
  • Taksonomiske begrebsforskelle
  • Teori/metode

Progression

Målet er, at eleverne får opbygget et "periode-skelet" over dansk og historie, hvor der i resten af studietiden vil blive fyldt "kød" på. Samtidig er målet at eleverne kan genkende en materialistisk historisk metode, og anvende den på udvalgt kildemateriale.

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

Sprogligt forløb

Indhold Sprogligt forløb:
Grundbog: Faglige forbindelser i dansk. S. Bennike mfl. Dansklærerforeningen 2005.
At benævne og fortolke: 28-42, Ordenes netværk: 43-50, Genrer og sproghandlinger s. 51-58, Tekstens stemme s.59-74 (kursorisk).
Tekster:
Einar Mar Gudmundsson: Realisme. Fra novellesamlingen: Måske er posten sulten. Vindrosen 2002
Erik Knudsen: Varehus TOTAL
Aage Hermanns: Græd ikke så aflangt.
Peter Seeberg: Biografi af en snegl.
Jesper Wung-Sung: De tre veninder.
Børnebog: Otto fisker af Rune Fleischer. Special-pædagogisk forlag, 2003.
Peter Adolphsen: Madeleine eller Lille trist roman
ISO-reklamen
Omfang 16
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Analyse og fortolkning

Almene mål

  • Faglige spørgsmål
  • Genrer
  • Tekstanalyse

Progression

Vi arbejder videre med sprogets virkemidler. Sprogets stilistiske elementer. Det første mål er: at eleven i andres tekster skal kunne identificere sproglige virkemidler samt kunne karakterisere dem. Det næste mål er: at eleven selv sikkert kan vælge frit mellem sproglige virkemidler i sin egen mundtlige og skriftlige fremstilling.

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Klasseundervisning

Værklæsning. Oplysningstiden. Holberg: Erasmus Montanus

Indhold LV (Litteraturens veje) s. 108-111 og 114-123
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus.
Stykket ses på Odense teater.
Uddrag læses.
Argumentationsteori.
Omfang 10
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Analyse og fortolkning
  • Samspil mellem litteratur, kultur og samfund

Almene mål

  • Argumentation
  • Faglige spørgsmål

Progression

Vi arbejder videre med at få etableret en historisk periodebevidsthed med nedslaget hos Holberg. Anledningen er, at Odense teater opfører stykket. Målet er således også æstetisk at få mulighed for at opleve et kulturhistorisk værk.

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse

Arbejdsformer

  • Forelæsning/foredrag
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning

Litterært forløb

Indhold

Litterært. Historisk periode: 1980’erne.
LV s. 428-431, 431-432 , 433-435
Henning Mortensen: Viljen til samvær. 1984. Novelle
Maria Damsholt: Maj. 1981. Digt
Niels Frank: Længere. 1985. Digt
1990’erne. LV: 438-439, 439-440, 440-441; 441-444
Simon Grotrian: Istapper, æg; Haj over hoved.
Kirsten Hammann: Jeg civiliserer mig om morgenen.
Helle Helle på Sct. Knuds Gymnasium
Helle Helle. En stol for lidt. Film1997
__________________
Dansk og/ eller - historieopgaven
__________________

Minimalismen. Jesper Wung-Sung. 301 kilometer.1998. Berettermodellen repeteret. Taksonominiveau 2 og 3. Mads Brenøe: Glinsende. 1998 Christine Hesselholdt. 1997/98                                                        5. værk. Roman Naja Marie Aidt. En kærlighedshistorie. 1993 Simon Fruelund: Flod. 1997. Ida Jessen: Skadedyr. 1999. Mads Brenøe: Demonstration. 1993 Sociologiske/bevidsthedshistoriske perspektiver - Giddens, David Riesman. ____________________________ Skrivegenrene og deres krav. Bl.a. forespørgsel til fagkonsulenten.
Øvelser med hensyn til rubrikker, underrubrikker og manchetter.
Omfang 10
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Samspil mellem litteratur, kultur og samfund

Almene mål

  • Egen indlæring
  • Faglige spørgsmål
  • Historisk bevidsthed
  • Skriftlig udtryksfærdighed

Progression
Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning

dansk i AT-8

Indhold Det mediemæssige stofområde
- Nyhedsgenren. Avisens nyhedsartikel. Del af AT-8 med engelsk og religion
1) Nyhedskriterier. De fem nyhedskriterier. Fra Ryd forsiden. (RF). Af Ryd forsiden af H. Olsson og H. Poulsen, s. 32-41.
2) Genreidentifikation. (Udleveret Avisleksikon)
3) Nyhedsartiklens farvelade: Sproglige virkemidler. Fra Ryd forsiden af H. Olsson og H. Poulsen, s. 101-115. Øvelser: Allehånde artikler hjemmefra.
4) Vi er alle afhængige af nyheder. Fra Ryd forsiden. Af H. Olsson og H. Poulsen, s. 14-26.
5) HIMLENS HERSKER. Af Lasse Lavrsen Information lørdag d. 15. november 2003
6) Hvad følte du... Af Mikkel Bernt Hansen. Politiken, 28. juni 2000
7) Minileksikon om begreber. Billeder analyseres ud fra den pragmatiske kommunikations-model
8) Øve-tekst: Indere raser over ’racistisk’ mobning i tv-realityshow. N. I. Larsen, Inf. 19.jan.2007
9) Øvemateriale: Power Point om Religion i medierne.
- kommunikationsteori og pragmatik
10. Den pragmatiske kommunikationsmodel.
Omfang 8
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Medietekster

Almene mål

  • Genrer
  • Kommunikationsstrategi
  • Projektarbejde
  • Skriftlig udtryksfærdighed
  • Tekstanalyse

Progression

Dansk
- anvende den pragmatiske kommunikationsmodel i en analyse og fortolkning:
- identificere artiklers nyhedskriterier
- genrebestemme avisartikler
- identificere og fortolke tekstens talehandlinger
- analysere og fortolke på de sproglige virkemidler
- vurdere nyhedens funktion i samfundet
- kendskab til og anvende fagterminologi i nyhedsformidlingen
- identificere etikken i teksten
- diskutere og vurdere etikken

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Klasseundervisning
  • Projektarbejde

Det mediemæssige stofområde - kortfilm

Indhold Kortfilm
- fiktionsgenrer
- visuelle udtryksformer
- et værk i form af et større afrundet medieprodukt
Kortfilmene: Eating out, Possum, They are made out of meat (to versioner), Kom, Sunday. (Kernestof)
Supplerende stof:
Per B. Katz og H. Poulsen: Fokus. S. 12-38 og
Richard Raskin: Kortfilm som fortælling. S. 31-51. (Kortfilmene er hovedsagelig fra Raskins udgivelse).
Novellen af Terry Bisson: They're Made out of Meat. Fra Bears Discover Fire and Other Stories, 2000. (Nettet) Kernestof
_____
- dokumentargenren
Supplerende stof: Artiklen: Definitioner på dokumentargenren. Af Alex Frank Larsen. Fra
http://www.cfje.dk/cfje/VidBase.nsf/4b13051d35e74553c12566dd0051a249/9c07b3f31e07f51bc12567b4003db383?OpenDocument
(Kernestof). Mockumentary udsendelse fra DR af Mette Weide mfl.
Omfang 9
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Analyse og fortolkning
  • Medietekster
  • Sprogets funktion og betydning

Almene mål

  • Argumentation
  • Empiri/eksperiment
  • Faglig diskussion
  • Forskellige sprog

Progression

Indsigt i medieområdet - kortfilm
og viderebygning på begrebsapparatet

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning

Det litterære stofområde -grundlæggende litteraturteoretiske begreber og metoder

Indhold Litteraturens veje (sølvudgaven fra 2004) s. 14- 31
Øvetekster:
N. M. Aidt: Betragtning. Fra novellesamlingen Tilgang, 1995
Soldaten. Fabel/anekdote
M. A. Nexø. Muren. Fra Dybhavsfisk, 1918
P. Seeberg: Bekomst. Fra Rejsen til Ribe.1990
Nils Nilsson. Dokken.. 1933. Uddrag fra romanen af samme navn
Omfang 3
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Analyse og fortolkning
  • Medietekster
  • Samspil mellem litteratur, kultur og samfund

Almene mål

  • Faglige spørgsmål
  • Genrer
  • Kommunikationsstrategi
  • Modeller
  • Problemformulering
  • Studiemetoder
  • Tekstanalyse

Progression

Danskfaglig del af AT-9 forløbet -
Det mediemæssige analyseapparat -
den pragmatiske kommunikationsanalyse anvendt i en krigssituation

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Synopsis

Arbejdsformer

  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning

Forløbsplan for 3.g - start

Indhold

Litterære stofområde 1800-tallets romantik. Periodelæsning 
Romantikken LV: s. 137-144 (supplerende stof) Romantik / højromantikken 1800-1830 Universalromantikken/ organismetanken. Adam Oehlenschläger: Simon Peder . (1805) Falk. s. 278-279. Nyplatonisme/ dualismen. LV s. 144-146. Schack Staffeldt: Indvielsen . (1804). Falk. s. 284. Nationalromantikken: LV s. 146-150. Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1802) Falk. s. 255-257. LV s. 150-152. N.F.S. Grundtvig: I kveld blev der banket (1837) Falk. s. 298-300 
Biedermeier . 1820-1870. LV s. 152-155. Christian Winther: Henrik og Else . (1828). Falk. 401-404. Samt M. Rørbyes maleri: Udsigt fra kunstnerens vindue . (1825). Poetisk realisme: 155-161. Steen St. Blicher. Trækfuglene. Præludium . (1838). Falk. 383-384. 
Romantisme 1830-1850 LV s. 162-168. Emil Aarestrup: På sneen . Falk. s. 419. Middag. Angst . (1838). Falk. s. 421. Kierkegaards typeteori/stadiumlære læs evt. s. 169-174 LV sølv. Ellers Fronter Værktøjskassen/ Kierkegaard og /Metoden. Eksistentialisme Chr. Winther: Skriftestolen .(Fra Samlerens antologi 6). Kopi Perspektivering til perioden: H. C. Andersen: Fem individuelt valgte eventyr pr. elev med mundtlige fremlæggelser.                                   6. værk. Noveller/eventyr Materiale om distinktionen folkeeventyr / kunsteventyr (supplerende stof).
Omfang 16
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Samspil mellem litteratur, kultur og samfund

Almene mål

Progression
Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning

Fagets metoder (videnskabsteori) - samt sprogfilosofi

Indhold AT-11 – Videnskabsteoretiske metoder i dansk og historiefaget   Sprogfilosofisk tema – som optakt
 a) Sprogets tre hovedfunktioner – repræsentativ, præsentativ og relations-relateret funktion med tekst- billedeksempler. (Pragmatikken og sprogspils-teori som implicit forudsætning). Repetition af danskfagets tidligere metoder – samt de nyeste præsenteret her.
b) Læring og brug af forskellige forklaringstyper for tekster af litterær- og sagprosa-karakter.  (Udgangspunktet er konstruktivismen – postmodernismen – med bagudsyn).   1. Ole Schultz Larsen: Dansk prosa 1956-2001. Systime 2005. Artiklen: Farvel til den store bagvedliggende fortælling - - goddag til samme ’store fortællinger’ i fragmenteret udgave. (Kernestof) 2. Jørgen Dines Johansens postmoderne tese. Kilde: Brochure fra Samlerens bogklub, september 2007. (Kernestof) 3. Leksikon.org – opslag: Konstruktivisme. Kilde: Leksikon.org 2007 http://leksikon.org/art.php?n=5014 – kilden er lettere bearbejdet. (Suppl. stof) 4. J. Fibiger og G. Lütken: Litteraturens veje . Systime 2004. S. 14-31. (Kernestof). 5. Peter Heller Lützen. Fire måder at forklare på. Fra Analyse og relevans – grundbog i litterær analyse og fortolkning . Dansklærerforeningen.2003. (Kernestof).
6. Systemdigtning i 60’erne. LV s. 366-371 (til En karma.. ). Repræsenteret ved Hans-Jørgen Nielsen og Per Højholt. (Arbejdsspørgsmål). 6.a. Alternativ tekst til skrifttematikken i 60’erne: Verden og teksten som spil . Ole Schultz Larsen. (Suppl. stof) 7. Lyotard og Umberto Eco: LV s. 411-412 [80-90’erne](arbejdsspørgsmål).  [To forskellige måder at forholde sig til ”de store fortællinger” på og til romanen som stor fortælling versus den lille lokale fortælling]. 8. Red. Frands Gregersen mfl. Dansk sproglære. 1996. Pragmatik. Relationsbevarende, -afværgende og -skabende sprog. S. 129-133 Power Points om emnet, overordnet og mere specifiseret. (Supplerende stof). 9. Kernestof:  Pia Tafdrups digt: Bevægelsen frem til fuglen . Fra digtsamlingen: Sekundernes bro . 1988
Omfang 24
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Analyse og fortolkning

Almene mål

Progression
Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • IT-baseret arbejde (virtuelt forløb)
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

Danskfagets metoder - fokus i AT-11-forløbet

Indhold

Danskfagets metode-materiale
Sprogfilosofisk tema – som optakt
a) Sprogets tre hovedfunktioner – repræsentativ, præsentativ og relations-relateret funktion med tekst- billedeksempler. (Pragmatikken og sprogspils-teori som implicit forudsætning). Repetition af danskfagets tidligere metoder – samt de nyeste præsenteret her.
Videnskabsteoretisk overblik - med sekundærteksterne, der forklarer teorierne:
b) Læring og brug af forskellige forklaringstyper for tekster af litterær- og sagprosa-karakter.  (Udgangspunktet er konstruktivismen – postmodernismen – med bagudsyn).   
1. Ole Schultz Larsen: Dansk prosa 1956-2001. Systime 2005. Artiklen: Farvel til den store bagvedliggende fortælling - - goddag til samme ’store fortællinger’ i fragmenteret udgave. (Kernestof)  
2. Jørgen Dines Johansens postmoderne tese. Kilde: Brochure fra Samlerens bogklub, september 2007. (Kernestof)  
3. Leksikon.org – opslag: Konstruktivisme. Kilde: Leksikon.org 2007 http://leksikon.org/art.php?n=5014 – kilden er lettere bearbejdet. (Suppl. stof) 
4. J. Fibiger og G. Lütken: Litteraturens veje . Systime 2004. S. 14-31. (Kernestof). 5. Peter Heller Lützen. Fire måder at forklare på. Fra Analyse og relevans – grundbog i litterær analyse og fortolkning . Dansklærerforeningen.2003. (Kernestof).
6. Systemdigtning i 60’erne. LV s. 366-371 (til En karma.. ). Repræsenteret ved Hans-Jørgen Nielsen og Per Højholt. (Arbejdsspørgsmål). 6.a. Alternativ tekst til skrifttematikken i 60’erne: Verden og teksten som spil . Ole Schultz Larsen. (Suppl. stof) 
7. Lyotard og Umberto Eco: LV s. 411-412 [80-90’erne](arbejdsspørgsmål).  [To forskellige måder at forholde sig til ”de store fortællinger” på og til romanen som stor fortælling versus den lille lokale fortælling]. 8. Red. Frands Gregersen mfl. Dansk sproglære. 1996. Pragmatik. Relationsbevarende, -afværgende og -skabende sprog. S. 129-133 Power Points om emnet, overordnet og mere specifiseret. (Supplerende stof). 9. Kernestof:  Pia Tafdrups digt: Bevægelsen frem til fuglen . Fra digtsamlingen: Sekundernes bro . 1988
Metoder: Postmodernismen - med  - repetition af de øvrige metoder -
Biografisk forklaring (op til 40’erne)
Nykritikken (positivismen fra 40’erne)
Strukturalismen (modsætningsrelationer, eks. aktantmodellen)
Psykoanalysen (50’erne og 60’erne)
Eksistentialismen
Marxismen (socialhistoriske forklaringstype 70’erne)
Den pragmatiske kommunikationsmodel
Postmodernismens forklaring. (Cocktail-blandingen) 80-90’erne 
Readers response

Danskfagets tekstøvelsemateriale
 Øvelse A:
a. René Magritte: Carte Blanche 1965
b. Tegneserien: Doonsburry af Garry Trudeau. Information d. 4. oktober 2007 c). Beck-Nielsen: Skuespil. Udd. fra Civilisation . Flaskesamleren og amnesieren . Dlf. 2000. 
Øvelse B: 
a. Fikserbillede (Kvinde og gammel mand på gaden foran port.) (Nedtaget fra nettet)
b. Sputnik min elskede .Af Haruki Murakami. Uddrag s. 65-70. Klim 2004 Øvelse Øvelse C: 
a) Nedenstående billede. (Nedtaget fra nettet) b) Tekst 1.: Morten Søndergaard. Af Ubestemmelsessteder 1996. Kbh. Borgen c) Tekst 2.: Morten Søndergaard. Af Ubestemmelsessteder. Fra Ild til tal. 1996. Kbh. Borgen Øvelse D: a). UP-art-billede. (Nedtaget fra nettet)
b) Af: Lapidariske landskaber . 1958. Af Ivan Malinowski c) Hans-Jørgen Nielsen: Filosoffen ved skrivemaskinen . Fra Output/nye stykker, Borgen 1967]
_________
 
Omfang 12
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Sprogets funktion og betydning

Almene mål

  • Argumentation
  • Faglige spørgsmål
  • Taksonomiske begrebsforskelle
  • Teori/metode

Progression

Repetition af fagets metoder
Forberede eleverne på eksamensspørgsmålstyper

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Værklæsning og opsamling af kanon-rester mv.

Indhold

 Gaetan Soucy: Den lille pige, der holdt for meget af tændstikker.           7. værk. (udenlandsk) (Kernestof). Inddragelse af Wittgensteins sprogspils teori: Lærer-noter med spørgsmål. (Supl. stof) 
Kanon-dækning – suppleret - Mellem koldt trækul og ustyrlige ambitioner. Af S. Nepper Larsen. http://www.staff.hum.ku.dk/kock/
Det dunkle og uordnede verdenssyn . Af U. LANGEN NR. 14, Weekendavisen 4. - 5. april 2007 Karen Blixen. Livets veje . 1937. (Fra Min afrikanske farm) Martin A. Hansen: Høstgildet. (Falkenstjerne nr.3) N.F.S. Grundtvig: Den signede dag og Dejlig er den himmel blå .(Nettet). 
Kingo: Ked ad verden. (kopi) Supplerende stof fra bl.a. LV s. 91-107. Samt repetition af barokken
Omfang 10
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Samspil mellem litteratur, kultur og samfund

Almene mål

  • Historisk bevidsthed
  • Kulturel identitet

Progression
Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

Resten af skoleåret -

Indhold Grinets greb. Fra bogen: Så gælder det rumba . Af E. Svendsen mfl. DLF 2002 (klippet s. 130-138) _____________
Argumentationsteori Værktøjskassen:
a) SENAT-metoden. En tekstanalysemetode. Bearbejder fra ”Menneske, samfund, natur” Gyldendal 1993. Metoden er udviklet af Jørgen Døør.
b) Præmis- og konklusionsmarkører. Hjælpetekst til argumentationsteori. Referencen er fra J. Døørs lille skrift: Dialektisk hermeneutik (2 sider – kopi)
c) Liste over fejltyper. 2 ark. (Plukket ud fra bøgerne: Introduction to Logic . Af Irving M. Copi. Og fra Derfor - bogen om argumentation. Af F.Collin m.fl.)
d) Den pragmatiske kommunikationsmodel. (1 ark i kopi)
Øvetekster:
1. Naivt at ville befri verden for religion. Information 7. januar 2008. Af: Peter Ditlevsen
2. Selektion. af Tage Voss: Uddrag fra erindringsbogen - Sagde doktoren ! 1997.
3. Kronik: Skiderikker og stortabere. Af Gretelise Holm. Politiken 5. november 2006
4. Reflekteret faglighed. Af Søren Peter Sørensen. Dansk Noter, 4, december 2007. ___________
Sproghistorie
  Den livsvigtige sproghistorie. Af Preben Meulengracht (nettet) (supp.) Træk af sprogets historie – som Claus Deluran så det. Oversigt over den danske sproghistorie. Fra Dansk sproglære s. 240-242. Red. Inge Lise Pedersen mfl. DLF 1996.
(supp.) Kolbøtte. Etymologisk granskning. Af O. Balslev. Weekendavisen NR. 37, 14. - 20. sept. 2007. Samt elevernes egne etymologiske øvelser på ordnet.dk. Eksempel på sprogdebat: I den 11. Time . Af professor Johannes Brøndum-Nielsen. Politiken 23.3 1948. Og – De små bogstaver . Af professor Hartvig Frisch. Politiken 23.3 1948.
Mersurius. D. Af Anders Bording. (Oversættelsesøvelse)
Eksamensøvelser
_________
Forsøg på portfolioopsamling __________ Forfatterkursus med Rasmus Nicolajsen : (tekster – de sidste fem år).Sampling og remix. Mange nye digte – oplæst og skabt på dagen
__________
Verdenslitteraturen:  (Fra Brodersen og Møller-Kristensens antologiserie)
Robin Hoods byrd (engelsk folkevise)
De forelskede (tysk folkevise)  
Molière: af: Den Gerrige  
Rousseau: af: En ensom vandrers drømmerier
Marx og Engel: af: Det kommunistiske manifest
Darwin: af: Menneskets afstamning  
Nietszche: af: Således talte Zarathustra
Hemingway: Bjerge som hvide elefanter
Camus: Sisyfos-myten  

Mere nåede vi ikke!
Omfang 38
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Analyse og fortolkning
  • Dansk litteratur med perspektiv til verdenslitteraturen
  • Normer for mundtlig og skriftlig sprogbrug
  • Sprogets funktion og betydning

Almene mål

  • Argumentation
  • Faglig diskussion
  • Faglige spørgsmål
  • Forskellige arbejdsformer
  • Genrer
  • Historisk bevidsthed
  • Kommunikationsstrategi
  • Portefølje
  • Selvstændigt arbejde
  • Taksonomiske begrebsforskelle
  • Teori/metode

Progression
Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Fremførelse
  • Mundtlig fremlæggelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Casearbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde