2005 da/x grundforløb

Termin Efterår-vinter 2005-2006
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Uddannelse STX
Fag og niveau Dansk, A
Lærere Kirsten Bøgh-Larsen
Hold 2005 da/x
Beskrivelse Ingen
Sidst opdateret

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Analyse og fortolkning samt genrebevidsthed

Indhold Teorimateriale:
"Litteraturens veje" (1999): Analyse-fortolkning-perspektivering, s. 418-419, genrer s. 434, novelle s. 247, fortælleteknik, s. 427-433, komposition, s. 437-438.

Prosatekster:
Benny Andersen: ”Lagkage”
Jørn Fabricius: ”En brun, en blå, en gul, en rød”
Cecil Bødker: ”Vædderen”

Teorimateriale:
"Litteraturens veje" (1999): Lyrik, s. 44, billedsprog, s. 420-422, metrik, s. 442, rim, s. 453

Digte:
J.P. Jacobsen: ”Marine”.
Thomas Bredsdorff: ”Det gode digt” (Politiken, 17. juli 1998)
Simon Grotrian: ”Hest på et glastag
Simon Grotrian: ”Svaner set gennem tårer”
Jeppe Aakjær: ”Jens Vejmand”
Emil Aarestrup: ”Gunløde”

Teorimateriale:
"Litteraturens veje" (1999): Drama, s. 423-424
Steffen Auring og Erik Svendsen (red.), ”Grinets tre grundbegreber” s. 137-138, "Så gælder det rumba…og 46 andre tekster om og med humor", Forfattere og Dansklærerforeningen 2002, 1.udg., 1 oplag.

Drama/radiospil:
Line Knutzon: "Måvens og Peder i mediernes søgelys" (1998)
Rune T. Kidde: ”De tre dumme svin og den store, tykke pulv” og ”Snøfthvide og de syv gorilla krigere”, Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr II, Forlaget Modtryk 1998. (ekstensivt/supplerende)

Teorimateriale:
"Filmsprogets virkemidler og filmens dramaturgi" (kopi)
Søren Søgaard: "Nordkraft - fra bog til film", Gyldendal 2005
Bodil Nørlem og Conni Paldam, "Grundbog til dansk i erhvervsuddannelserne", Forfatterne og Dansklærerforeningen 1998: ”Film”, s. 209-214.

Film:
Flemming Klem og Martin Strange-Hansen: "Når lysterne tændes", Filmskolens afgangsfilm, 2001. (VÆRK 1)
Liv Thomsen: "Alle tiders underholdning 1900-1910" (TV-udsendelse/filmhistorie)
Finn Søeborg: ”Min kone forstår mig ikke” (novelle/manuskript)


Skriftligt arbejde:
1) Analyse og fortolkning af Benny Andersens ”Lagkage”.

2) Redegørelse og stillingtagen til artiklen ”Så er det nok(ia)” af Joakim Garff, "Kristeligt Dagblad", 5. september 2003. Teorimateriale: ”Sagtekster”, s. 215-219, Bodil Nørlem og Conni Paldam, "Grundbog til dansk i erhvervsuddannelserne", Forfatterne og Dansklærerforeningen 1998.


Almen sprogforståelse:
Grundmateriale til "Almen sprogforståelse" (på Sct. Knuds Gymnasium).
Omfang 25
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Analyse og fortolkning

Almene mål

  • Forskellige arbejdsformer
  • Genrer
  • Gruppearbejde
  • Mundtlig udtryksfærdighed
  • Skriftlig udtryksfærdighed
  • Studiemetoder
  • Tekstanalyse
  • Tekstfortolkning

Progression

Faglige mål:
Eleverne arbejder med danskfagets litterære analysemetode (noveller og digte/genrebevidsthed). Der er tale om en introduktion til og træning af basal nykritisk læsning af tekster.

Eleverne vil desuden stifte bekendtskab med bl.a. den strukturalistiske læsning (aktantmodel og kontraktmodel), den psykoanalytiske læsning (bl.a. Freuds personlighedsmodel) og den ideologikritiske læsning, så de bliver bevidste om, at tekstanalyse omfatter mere end den nykritiske læsning.

Træningen af tekstanalyse foregår ved stor fokus på elevernes evne til at dokumentere deres observationer med tekstcitater. Denne træning understøttes desuden af fokus på elevernes notatteknik, ved arbejdet med arbejdsspørgsmål til teksten samt tavlegennemgang med progressionen ”referat, analyse, fortolkning, perspektivering”.

Artikel af Thomas Bredsdorff: ”Det gode digt”: Elevrefleksioner over, hvad et godt digt skal indeholde – privatsmag, stilistisk flot, værdidomme m.v. (Begrund, argumenter, diskuter og konkluder). Som opfølgning og til videre diskussion og forståelse af genren ”digt” tegnes og fortælles Grotrians digte. Eleverne tegner J.P. Jacobsen: ”Marine”. Formål: at kunne se de analytiske lag. (Forløbet blev indledt med ”Marine”)


Genrebevidsthed ved hjælp af teoritilegnelse og elevoplæsning/mundtlig ageren samt på tankeplan at være instruktør og iscenesætte radiospillet: Måvens og Peder i mediernes søgelys (miljø og personkarakteristik). Sproganalytisk arbejde med grinets grundbegreber - den humoristiske effekt.

Læreroplæsning af ”Rune T. Kidde tekster: For at danne grundlag for en diskussion af det personlige og tidsmæssige aspekt ved humor.

Genrebevidsthed bl.a. ved kendskab til kommunikationssituationen omkring massekommunikation (den enkelte kommunikationsmodel) og ved at kunne arbejde analytisk med en film. At kunne se filmmediet i en historisk kontekst, forståelse af udvikling og mediernes muligheder i dag.

Manuskriptet til filmen ”Når lysterne tændes” er lavet frit efter novellen ”Min kone forstår mig ikke” – film som værk. Beskæftigelse med bl.a. ligheder og forskelle ml. novellen og filmen sætter fokus på genreskiftet, genremuligheder og forskelle/ligheder i måden at gå analytisk til værks indenfor genrerne.


Kompetencer:
Eleverne trænes i elementær nykritisk tekstanalyse. Både mundtligt og skriftligt. Evnen til at dokumentere med tekstiagttagelser.
Kompetence i at adskille niveauerne referat, analyse, fortolkning, perspektivering.
Genrebevidsthed.
Ansvar for forberedelse og aktiv deltagelse i timerne (på klassen såvel som ved par-og gruppearbejde) –klasserumskultur.
Notatteknik.
Lektielæsning
Kompetence: refleksion over genrebegrebet og litterære værdidomme.
Elevoplæsning: Kompetence: at udtrykke sig mundtlig ved oplæsningsformens mange virkemidler.
Læreroplæsning af ”Rune T. Kiddes tekster. Kompetence: at kunne lytte koncentreret.
Gruppearbejde (store ”filmgrupper”) med produktkrav i form af mundtlig fremlæggelse og noter til kopiering. Øvelse i at fordele og strukturere gruppens opgave.
”Filmgrupperne” ændres til små ”matrix”-grupper – film som værk.


Evaluering:
Løbende mundtlig evaluering via respons på mundtlig formidling i de givne arbejdssituationer.
Løbende skriftlig evaluering via de skriftlige opgaver, opgavekommentarer og karaktergivning.
Desuden efterprøves den indlærte nykritiske læsning af tekster i den skriftlige opgave i analyse og fortolkning.
Grundforløbet slutter med en skriftlig evaluering.


Skriftligt arbejde:
1) Analyse og fortolkning af Benny Andersens ”Lagkage”.

2) Redegørelse og stillingtagen til artiklen ”Så er det nok(ia)” af Joakim Garff, Kristeligt Dagblad, 5. september 2003. Teorimateriale: Sagtekster


IT:
Arbejde med tekstbehandling, som selvfølgelig er anvendt ved de skriftlige afleveringer (opmærksomhed på kravene til sideopsætning, notefunktion)og ved Blå bog (produktkrav i AT 2 - sideopsætning)


Almen sprogforståelse:
Bevidsthed om, hvad sprog er. Udtryk og indhold, sprog i skrift og tale, sproghandlinger og genrer.




Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Fremførelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Forelæsning/foredrag
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

Kommunikation i skrift og tale

Indhold "Det skriftlige basiskursus - procesorienteret skrivning" (SJ's materiale)
Produkt: Blå bog for 1x

"Kursus i mundtlig udtryksfærdighed" (Eget materiale)
Små filmklip fra: "Festen", "Idioterne", "Kærlighedens smerte".
Omfang 15
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed

Almene mål

  • Argumentation
  • Kommunikationsstrategi
  • Mundtlig udtryksfærdighed
  • Samtale/diskussion
  • Skriftlig udtryksfærdighed

Progression

Det skriftlige basiskursus/tænkeskrivning: hurtigskrivning, brainstorming, del-og-stjæl, mind-map, coaching, respons.
Tænkeskrivning som redskab for eleverne til at kunne gøre sig tanker og ideèr bevidst og komme igang med at skrive. At give eleverne en forståelse af skrivning som værende en proces.

Mundtlig udtryksfærdighed:
At eleverne opnår forståelse af forskellige mundtlige kommunikationsformer (envejs-/tovejs-), bliver bevidste om forhold i kommunikationssituationen (transaktionsanalyse: verbale, nonverbale, ekstraverbale, forældre-,voksen-eller barnestemme)og kan genkende de retoriske overbevisningsformer (logos, ethos, pathos)og retoriske virkemidler. Argumentation.
At eleverne har kendskab til inventio, dispositio, elocutio, memoria og action (at forberede et mundtligt oplæg). Formidling.

(Opfølgning på AT 2/mundtlig formidling ved AT 4/respons på elevernes mundtlige fremlæggelse med power point.)


Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde