Udtræk fra EMU StudiePlan

» Undervisningsbeskrivelser for Sct. Knuds Gymnasium » Kemi, 2006-08-01 ke/v 2g

Kemi, 2006-08-01 ke/v 2g

Termin	Sommer 2007
Institution	Sct. Knuds Gymnasium
Uddannelse	STX
Fag og niveau	Kemi, C
Lærere	Ane Ploug-Sørensen
Hold	2006-08-01 ke/v
Beskrivelse	Ingen
Sidst opdateret	2007-04-26

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Atomets opbygning og det periodiske system (opsamling fra NV)
Ioner og salte
Kemiske mængdeberegninger
Gasser
Molekyler
Koncentration og titrering
Redoxreaktioner
Syre-baseteori
Fødevarer - enzymer og ascorbinsyre
Organisk kemi

Atomets opbygning og det periodiske system (opsamling fra NV)

Indhold	Helge Mygind: Kemi 1, Haase, 1 udg., 1988: Side 7-19. Arbejdsark: Stoffers opbygning (atomets opbygning, definition og eksempler på grundstoffer,isotoper, atommasse, kemiske forbindelser). Arbejdsark: Det periodiske system (inklusiv dannelse af simple ioner via oktetreglen). Oversigt: Metaller, ikke-metaller og halvmetaller Demonstrationsforsøg uden journal: Hvordan kan man se at der finder en kemisk reaktion sted: (Cirkorie i saltsyre, forbrænding af Mg, Fe, Mg i syre) Demonstrationsforsøg med journal: Natriums reaktion med vand. Videodemonstration fra "Chemistry Set": Reaktion mellem alkalimetaller og vand.
Omfang	3
Særlige fokuspunkter	Faglige mål Stoffers opbygning Almene mål Symboler Teori/metode Progression Systematisering af viden om grundstoffer og det periodiske system. Indledende demonstrationsforsøg: Hvordan kan man se at der finder en kemisk reaktion sted: (Cirkorie i saltsyre, forbrænding af Mg, Fe, Mg i syre) Atomets opbygning. Definition af og eksempler på grundstoffer, isotoper, atommasse, kemiske forbindelse. Kemiske symboler og formler og læsning af disse. Det periodiske system: Nummering, navngivning, elektronsystem og de kemiske egenskaber, fysiske egenskaber, oktetreglen og dannelse af simple ioner. Forskellen på grundstof og ion: Demonstrationsforsøg: Natriums reaktion med vand.
Væsentlige arbejdsformer	Produkter Arbejdsformer Eksperiment/laboratoriearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Pararbejde

Ioner og salte

Indhold	Helge Mygind: Kemi 1, Haase, 1 udg., 1988: Side 20-33 Oversigt/illustration: Realtionen mellem metalle Na og ikke-metallet Cl2. Arbejdsark: Navngivning af salte og vigtige salte Arbejdsark: Reaktion mellem metal og ikke-metal Opgavesæt: Saltes opløselighed i vand. Demonstrationsforsøg/fællesøvelser: Fældningsreaktioner Reaktion mellem magnesium og diiod. Elevøvelse: Dannelse af ioner 1 (reaktion mellem Cu og Br2) Animation fra "Kend kemien": Opløsning af NaCl
Omfang	6.5
Særlige fokuspunkter	Faglige mål Eksperimenter Forklare Kemikalier Kemiske reaktioner Observationer, model- og symbolfremstillinger Stoffers opbygning Almene mål Empiri/eksperiment Forskellige arbejdsformer Symboler Teori/metode Progression Dannelse af simple ioner (oktetreglen og undtagelser fra oktetreglen). Sammensatte ioner. Sammensætning af salte og formelskrivning. Ionbinding, iongitter og formelenhed. Navngivning af ioner og salte. Saltes egenskaber (smeltepunkt mm.) Saltes opløselighed,fældningsreaktioner og fældningsreaktioner brugt til påvisning af ioner. Reaktion mellem metal og ikke-metal.
Væsentlige arbejdsformer	Produkter Skriftligt produkt Arbejdsformer Eksperiment/laboratoriearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Pararbejde

Kemiske mængdeberegninger

Indhold	Helge Mygind: Kemi 1, Haase, 1 udg., 1988: Side 34 - 42. Supplerende noter: Kemi på flere niveauer og reaktionsskemaer. Så ufatteligt stort er Avogadros tal. Beregningsskema. Opgaver: Kemiske mængdeberegninger. (opgavesamling med hverdagsperspektiv) Elevøvelser: Krystalvandindholdet i bariumchlorid. Antal atomer i min underskrift. Natron (rapport). Fremstilling af jern(II)sulfat (rapport).
Omfang	10
Særlige fokuspunkter	Faglige mål Beregninger Eksperimenter Håndtere data og iagttagelser Problemstillinger hverdag og debat Almene mål Empiri/eksperiment Faglig diskussion Faglige spørgsmål Progression Reaktionsskemaer: Læsning af reaktionsskemaer på makro-, mikro- og stofmængdeniveau. "Hvad er bevaret i en kemisk reaktion?" Formelmasse, Avogadros tal, stofmængde, masse, antal formelenheder og sammenhænge mellem disse. Kemiske mængdeberegninger og opskrivning i beregningsskema. Ækvivalente mængder. Overskud/underskud af reaktanter.
Væsentlige arbejdsformer	Produkter Skriftligt produkt Arbejdsformer Eksperiment/laboratoriearbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Pararbejde

Gasser

Indhold	Helge Mygind: Kemi 1, Haase, 1 udg., 1988: Side 42 - 46. Supplerende noter: Opgaver: Kemiske mængdeberegninger (opgaver med hverdagsperspektiv herunder fyrværkeri og sprængstoffer). Animation: Ideal Gas Law Tutorial på http://www2.wwnorton.com/college/chemistry/gilbert/overview/ch8.htm Demonstrationsforsøg med journal: Fremstilling af H2. Fremstilling og afbrænding af krudt. Elevøvelser: Lightergas
Omfang	5
Særlige fokuspunkter	Faglige mål Beregninger Eksperimenter Forklare Håndtere data og iagttagelser Kemiske reaktioner Problemstillinger hverdag og debat Almene mål Empiri/eksperiment Faglig diskussion Faglige spørgsmål Forskellige arbejdsformer Modeller Progression Gasser i hverdagen (brainstorm - hverdagseksempler). Avogadros lov. Tryk (og forskellige enheder), absolut temperatur. Idealgasloven og anvendelse af denne i kemiske mængdeberegninger. Molært volumen.
Væsentlige arbejdsformer	Produkter Arbejdsformer Eksperiment/laboratoriearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Pararbejde

Molekyler

Indhold	Helge Mygind: Kemi 1, Haase, 1 udg., 1988: Side 47-56 og 60 - 62. Supplerende noter: Polære og upolære molekyler. Oversigt over bindingstyper. Demonstrationsforsøg med journal: Vand er et polært stof. Elevøvelser: Hvilken type stof - ionforbindelse eller ej.
Omfang	5
Særlige fokuspunkter	Faglige mål Eksperimenter Forklare Håndtere data og iagttagelser Kemikalier Stoffers opbygning Almene mål Empiri/eksperiment Faglig diskussion Faglige spørgsmål Modeller Progression Molekyleforbindelser, navngivning, elektronsky, kovalent binding, rumlig opbygning, elektronprikformler. Elektronegativitet, ægte kovalent binding og polær kovalent binding. Polære molekyler (brug af molekylemodeller) og regler for opløselighed.
Væsentlige arbejdsformer	Produkter Arbejdsformer Eksperiment/laboratoriearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Pararbejde

Koncentration og titrering

Indhold	Helge Mygind: Kemi 1, Haase, 1 udg., 1988: Side 92 - 102. Supplerende noter: Noter om titrering. Demonstrationsforsøg uden journal: Fremstilling af 500 mL 0.05M natriumsulfatopløsning. Demonstrationsforsøg med journal: Bestemmelse af chloridindholdet i saltvand. Elevøvelser: Saltindholdet i brød.
Omfang	4
Særlige fokuspunkter	Faglige mål Beregninger Eksperimenter Forklare Håndtere data og iagttagelser Kemikalier Problemstillinger hverdag og debat Almene mål Empiri/eksperiment Faglig diskussion Faglige spørgsmål Progression Indhold i masse og volumenprocent. Formel og aktuel koncentration. Mættet, umættet og overmættet opløsninger. Titrering.
Væsentlige arbejdsformer	Produkter Arbejdsformer Eksperiment/laboratoriearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Pararbejde

Redoxreaktioner

Indhold	Helge Mygind: Kemi 1, Haase, 1 udg., 1988: Side 116 -118. Supplerende noter: Forbrændingsreaktioner (Opgaver) Arbejdsark om spændingsrækken. Animation fra "Kend Kemien" om spændingsrækken. Demonstrationsforsøg med journal: Reaktion mellem zink og svovl. Indledende forsøg om spændingsrækken. Elevøvelser: Metallernes stabilitet (rapport). Halogenerne som oxidationsmiddel (rapport).
Omfang	7
Særlige fokuspunkter	Faglige mål Eksperimenter Forklare Håndtere data og iagttagelser Kemikalier Kemiske reaktioner Observationer, model- og symbolfremstillinger Almene mål Empiri/eksperiment Faglig diskussion Faglige spørgsmål Gruppearbejde It Samtale/diskussion Progression Eksempler på redoxreaktioner fra hverdagen (brainstorm - motivering). Definition af oxidation, reduktion og redoxreaktion. Opdeling i oxidation og reduktion. Forskellige typer af redoxreaktioner. Forbrændingsreaktioner. Spændingsrækken. Redoxtitrering.
Væsentlige arbejdsformer	Produkter Skriftligt produkt Arbejdsformer Eksperiment/laboratoriearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Pararbejde

Syre-baseteori

Indhold	Helge Mygind: Kemi 1, Haase, 1 udg., 1988: Side 103 -115. Supplerende noter: Syre-basereaktioner - studiespørgsmål. Opgaver (Syre/base + vand). Arbejdsark vedrørende pH-begrebet. Demonstrationsforsøg med journal: Reaktionen mellem hydrogenchlorid og ammoniak. Elevøvelser: Syrer og baser i hverdagen (småforsøg: pH-målinger af dagligvarer, citronsaft + sukker, kridt og marmor i syre, carbondioxid i udåndingsluften, tøris i vand, rødkålsindikatoren og "boblepulver"). Ascorbinsyreindholdet i C-vitaminpiller (potentiometrisk titrering uden vejledning)(rapport) Hvilken syre - hvilken base.
Omfang	12
Særlige fokuspunkter	Faglige mål Beregninger Eksperimenter Forklare Håndtere data og iagttagelser Kemikalier Kemiske reaktioner Observationer, model- og symbolfremstillinger Problemstillinger hverdag og debat Almene mål Empiri/eksperiment Faglig diskussion Faglige spørgsmål It Mundtlig udtryksfærdighed Samtale/diskussion Progression Eksempler på syre-basekemi fra hverdagen (brainstorm - motivering). Definition af syre, base, og syre-basereaktion. Syrer og basers egenskaber og opbygning. Stærke og svage syrer og baser. Korresponderende syre-basepar og syrers/basers styrke beskrevet i ord. Vands autoprotolyse og vands ionprodukt. pH-begrebet og pH-beregninger. pH i opløsnnger af salte. Syre-basetitrering (kolorimetrisk og potentiometrisk).
Væsentlige arbejdsformer	Produkter Skriftligt produkt Arbejdsformer Eksperiment/laboratoriearbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Pararbejde

Fødevarer - enzymer og ascorbinsyre

Indhold	Teori: Helge Mygind: Kemi 1, Haase, 1 udg., 1988: Kapitel 7, afsnit 8.1 og 8.2 Noter om titrering (AP) Arbejdsark omhandlende redoxkemi og syre-basekemi. Udleverede artikler om ascorbinsyre. Studiespørgsmål om ascorbinsyre. Elevøvelser: A1: Analyse af C-vitamintabeletter. A2: Redoxtitrering. Analyse af juice. A3: Titrering med dichlorphenolindophenol. Analyse af grøntsager. A4: Tab af ascorbinsyre ved madlavning.
Omfang	7.5
Særlige fokuspunkter	Faglige mål Beregninger Eksperimenter Håndtere data og iagttagelser Håndtere informationer Læse elementær kemifaglig tekst Perspektivere Problemstillinger hverdag og debat Stoffers opbygning Almene mål Egen indlæring Empiri/eksperiment Gruppearbejde Informationssøgning Projektarbejde Sammenhænge/Forskelle mellem fag Selvstændigt arbejde Progression Arbejde selvstændigt med indsamling af information. Arbejde selvstændigt med kemiske mængdeberegninger og titreranalyse. Opsamling af flere af skoleårets emner og anvendelse på et konkret eksempel. pH-begrebet og simple pH-beregninger (oplæg til biologieksperiment). Ascorbinsyres opbygning, syre-base og redoxegenskaber. Ascorbinsyres biologiske egenskaber og forekomst i fødevarer. Anvendelse af forskellige titreringsmetoder til bestemmelse af ascorbinsyreindholdet i fødevarer. Skriftlig formidling af kemisk viden og beregningsmetoder.
Væsentlige arbejdsformer	Produkter Skriftligt produkt Arbejdsformer Eksperiment/laboratoriearbejde Gruppearbejde Klasseundervisning Projektarbejde

Organisk kemi

Indhold	Helge Mygind: Kemi 1, Haase, 1 udg., 1988: Side 63 - 80 og side 89 - 91 læst mere overfladisk. Supplerende noter: Powerpoint om opbygningen af carbonhydrider. Studiespørgsmål til gruppearbejde om organisk kemi. Elevøvelser: Substitution i heptan. Additionsreaktion. Alkoholers opløselighed i vand.
Omfang	8
Særlige fokuspunkter	Faglige mål Eksperimenter Håndtere data og iagttagelser Kemikalier Kemiske reaktioner Observationer, model- og symbolfremstillinger Stoffers opbygning Almene mål Empiri/eksperiment Faglig diskussion Faglige spørgsmål Gruppearbejde Mundtlig udtryksfærdighed Samtale/diskussion Progression Opbygning, navngivning, fysiske egenskaber og kemiske reaktioner for alkaner,cycloaklaner, alkener og alkyner. Kort om alkoholer. Selvstændigt forberedte elevforedrag.
Væsentlige arbejdsformer	Produkter Mundtlig fremlæggelse Arbejdsformer Eksperiment/laboratoriearbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning