» Undervisningsbeskrivelser for Sct. Knuds Gymnasium » Kemi, 2007 Ke-ss (3g Ke-selvst)

Kemi, 2007 Ke-ss (3g Ke-selvst)

Termin Sommer 2008
Institution Sct. Knuds Gymnasium
Uddannelse STX
Fag og niveau Kemi, B
Lærere Ane Ploug-Sørensen
Hold 2007 Ke-ss
Beskrivelse Ingen
Sidst opdateret 2008-05-01

Reaktionshastighed(AP)

Indhold

Helge Mygind: Kemi 2000 B, Haase, 1 udg., 1995: Side 9 -23.

Fællesøvelse: Br2-syntese (med fælles besvarelse).

Demonstrationsforsøg med journal:
Reaktionshastighed og katalyse (Homogen katalyse: Spaltningen af hydrogenperoxid med iodid. Heterogen katalyse: Oxidationen af methanol med opvarmet kobbertråd).

Elevøvelser:
Raektionshastighed - Landolt´s forsøg

Omfang 7.5
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Beregninger
  • Eksperimenter
  • Håndtere data og iagttagelser

Almene mål

  • Empiri/eksperiment
  • Faglige spørgsmål
  • Forskellige arbejdsformer
  • Teori/metode

Progression

Ud fra fællesøvelsen "Br2-syntese" behandles vigtige størrelser indenfor emnet: Produkt- og reaktantkoncentrationer som funktion af tiden. Definition af reaktionshastighed og dennes afhængighed af koncentrationer. Gennemsnitlig og øjebliklig reaktionshastighed og hastighedsudtryk.

Reaktionshastighedens afhængighed af overfladeareal illustrares med reaktionen mellem Mg og syre.
Reaktionshastighedens afhængighed af temperaturen.
Reaktionsmekanisme, elementarreaktion (uni- og bimolekylær), energiprofil og aktiveringsenergi.
Homogen og heterogen katalyse.

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

Arbejdsformer

  • Eksperiment/laboratoriearbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

Kemisk ligevægt(AP)

Indhold

Helge Mygind: Kemi 2000 B, Haase, 1 udg., 1995: Side 24 - 41.

Supplerende noter og arbejdsark: 
Kemisk ligevægt - en oversigt.
Arbejdsark om kemisk ligevægt.
Opgaver i kemisk ligevægt.
Gode ligevægtseksempler.
Opgavesæt om ligevægt.

Animationer fra http://www2.wwnorton.com/college/chemistry/gilbert/overview/ch8.htm om ligevægtsbegrebet og Le Chateliers princip.

Demonstrationsforsøg med journal:
Cobolt(II)komplekser i kemisk ligevægt.

Elevøvelser: 
Indgreb i et ligevægtssystem.
Ligevægtsloven. Bestemmelse af ligevægtskonstant (rapport).

Omfang 9
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Beregninger
  • Eksperimenter
  • Formidle dagligsprog
  • Formidle fagsprog
  • Formidle forsøgsresultater
  • Håndtere data og iagttagelser
  • Kemikalier og laboratorieudstyr
  • Ligevægt kvalitativt
  • Ligevægt kvantitativt
  • Perspektivere

Almene mål

  • Empiri/eksperiment
  • Faglige spørgsmål
  • Gruppearbejde
  • It
  • Samtale/diskussion
  • Symboler

Progression

Dynamisk og statisk ligevægt. Generelt om kemisk ligevægt. Ligevægtsbetingelse og reaktionshastighed. Reaktionsbrøk og ligevægtskonstant. Ligevægtsloven og ligevægtsberegninger. Betydningen af ligevægtskonstanten og afhængigheden af temperaturen. Le Chateliers princip og anvendelse på hverdagseksempler.

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Eksperiment/laboratoriearbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

Syre-baseteori(AP)

Indhold

Helge Mygind: Kemi 2000 C, Haase, 1 udg., 1994: Side 120 - 133.
Helge Mygind: Kemi 2000 B, Haase, 1 udg., 1995: Side 42 - 61.

Supplerende noter og arbejdsark: 
Syre-basereaktioner - studiespørgsmål (og facitliste).
Arbejdsark vedrørende pH-begrebet (og facitliste).
Syre- og basestyrke. Arbejdsark
Opgaver i syre-baseteori.
Puffersystemer og pufferligningen.
pH-beregninger (oversigt og udledning af pH-formler).
Oplæg til "skriv-selv"-øvelsesvejledninger.

Animationer fra http://www2.wwnorton.com/college/chemistry/gilbert/overview/ch8.htm om syrestyrke. Animationer fra Kend Kemien.

Demonstrationsforsøg med journal:
Syre-baseindikatorer (forsøg med Phenolphthalein og undingsluft).
Et forsøg med kulsyre.
Forudsigelser om syre-basereaktioner.
Phosphatpuffersystemet.

Elevøvelser: 
Bestemmelse af syrestyrkekonstanter for chlorethansyrer.
Rødkålsindikatoren.
Titrering af phosphorsyre. Phosphorsyreindholdet i cola (rapport)
Hvilken syre - hvilken base? ("skriv-selv"-øvelsesvejledning)
NH3-indholdet i 3-dobbelt salmiakspiritus ("skriv-selv"-øvelsesvejledning).                              Bestemmelse af absorptionsspektrum og pKS for methylrødt (Studieretningsopgave for de fleste, for resten er øvelsen en alm. journaløvelse).

Teoretisk øvelse: Edb-undersøgelse af potentiometriske titrerkurver (brug af programmet pH).

Omfang 20
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Anvendelser
  • Beregninger
  • Eksperimenter
  • Formidle dagligsprog
  • Formidle fagsprog
  • Formidle forsøgsresultater
  • Håndtere data og iagttagelser
  • Kemikalier og laboratorieudstyr
  • Perspektivere
  • Problemstillinger hverdag og debat
  • Struktur og egenskaber

Almene mål

  • Empiri/eksperiment
  • Faglig diskussion
  • Faglige spørgsmål
  • Forskellige arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • It
  • Modeller
  • Mundtlig udtryksfærdighed
  • Samtale/diskussion

Progression

Definition af syre, base, og syre-basereaktion.
Syrer og basers egenskaber og opbygning.
Stærke og svage syrer og baser.
Korresponderende syre-basepar og syrers/basers styrke beskrevet i ord.
Vands autoprotolyse og vands ionprodukt.
pH-begrebet (pH og pOH) og beregning af oxoniumionkoncentrationen.
pH i opløsnnger af salte. Syre-baseindikatorer.
Syre- og basestyrke via styrkekonstant og styrkeeksponent.
Forudsigelse af en syre-baseligevægts placering.

Beregning af pH i en opløsning af stærk, middelstærk og svag syre og base. Amfolytligningen. Pufferligningen.Syre-basetitrering (kolorimetrisk og potentiometrisk).

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Eksperiment/laboratoriearbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • IT-baseret arbejde (virtuelt forløb)
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

Struktur og egenskab(AP)

Indhold

Helge Mygind: Kemi 2000 B, Haase, 1 udg., 1995: Side 106 - 123.

Supplerende noter og arbejdsark: 
Intermolekylære bindinger - arbejdsark til gruppearbejde.

Animationer om hydrogenbindinger.
"Hvorfor er vanddråber runde" (powerpoint).

Elevøvelser: 
Udsaltning af alkohol i vand.

Omfang 4.5
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Anvendelser
  • Eksperimenter
  • Formidle dagligsprog
  • Formidle fagsprog
  • Formidle forsøgsresultater
  • Håndtere data og iagttagelser
  • Kemikalier og laboratorieudstyr
  • Perspektivere
  • Problemstillinger hverdag og debat
  • Struktur og egenskaber

Almene mål

  • Empiri/eksperiment
  • Faglig diskussion
  • Faglige spørgsmål
  • Gruppearbejde
  • Modeller
  • Mundtlig udtryksfærdighed
  • Samtale/diskussion

Progression

Intermolekylære bindinger generelt. Dipol-dipol-bindinger, London-bindinger og hydrogenbindinger. Eksempler på hydrogenbindinger fra hverdagen mm. Hydrofile og hydrofobe grupper og regler for opløselighed. Bindingstyper (delvist repetition).

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse

Arbejdsformer

  • Eksperiment/laboratoriearbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

Organisk kemi - carbonhydrider(AP)

Indhold

Helge Mygind: Kemi 2000 C, Haase, 1 udg., 1994: Side 76 - 104.
Helge Mygind: Kemi 2000 B, Haase, 1 udg., 1995: Side 124 -134.

Supplerende noter og arbejdsark: 
Opgaver om substitution, addition og elimination.
Alkaner - oversigt.
Alkener - oversigt.
Alkyner - oversigt.
(Organiske halogenforbindelser - oversigt. (læst ekstensivt))

Powerpoint: Oversigt om carbonhydrider.

Demonstrationsforsøg med journal:
Ethyns reaktioner.

Elevøvelser: 
Substitution i heptan.
Additionsreaktion.
Molekylemodeller af carbonhydrider (Opgavesæt).

Omfang 8
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Anvendelser
  • Eksperimenter
  • Formidle dagligsprog
  • Formidle fagsprog
  • Formidle forsøgsresultater
  • Håndtere data og iagttagelser
  • Kemikalier og laboratorieudstyr
  • Observationer, model- og symbolfremstillinger
  • Perspektivere
  • Problemstillinger hverdag og debat
  • Struktur og egenskaber

Almene mål

  • Empiri/eksperiment
  • Faglig diskussion
  • Faglige spørgsmål
  • Gruppearbejde
  • Modeller
  • Mundtlig udtryksfærdighed
  • Samtale/diskussion

Progression

Definition af organisk kemi og carbonhydrider. Opbygning (geometri, bindingstype og bindingsvinkel) og molekyleformel for og navngivning af alkaner, cycloalkaner, alkener og alkyner. Kemiske reaktionstyper og kemiske reaktioner for alkaner, alkener og alkyner. Opbygningen af benzenringen og kort om navngivning af arener og elektrofil aromatisk substitution.

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Eksperiment/laboratoriearbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

Organisk kemi - oxygenforbindelser(AP)

Indhold

Helge Mygind: Kemi 2000 B, Haase, 1 udg., 1995: Side 138 -164.

Supplerende noter og arbejdsark: 
Alkoholer - oversigt (skabelon som eleverne udfylder).
Aldehyder og ketoner - oversigt (skabelon som eleverne udfylder).
Carboxylsyrer - oversigt (skabelon som eleverne udfylder).
Estere - oversigt (skabelon som eleverne udfylder).
Aminer - oversigt.                                                                                                                                                 Amider - oversigt.
Mekanisme for syntese af en ester.
Opgaver om oxidation og reduktion.
Opgaver om estere og hydrolyse af estere.
Repetition af organiske reaktionstyper.
Prøve i organisk kemi og efterfølgende individuelt opgavesæt.

Bo Bojesens hjemmeside med "Guide to natures fregrences" anvendt til repetition af funktionelle grupper og perspektivering.

Demonstrationsforsøg med journal:
Oxidation af alkohol.
Påvisning af carbonylgruppen.
Tollens prøve.
Estersyntese og esterforsæbning.                                                                                                                    Nylon-6,10.

Elevøvelser: 
Hydroxyforbindelser.
Primære, sekundære og tertiære alkoholer (rapport).
Duftende estere.
Esterfremstilling med salicylsyre og tyndtlagschromatografi af acetylsalicylsyre (rapport).    Bestemmelse af  pKS og pHiso for nogle aminosyrer.

 

Omfang 28
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Anvendelser
  • Eksperimenter
  • Formidle dagligsprog
  • Formidle fagsprog
  • Formidle forsøgsresultater
  • Håndtere data og iagttagelser
  • Kemikalier og laboratorieudstyr
  • Observationer, model- og symbolfremstillinger
  • Perspektivere
  • Problemstillinger hverdag og debat
  • Struktur og egenskaber

Almene mål

  • Empiri/eksperiment
  • Faglig diskussion
  • Faglige spørgsmål
  • Gruppearbejde
  • Modeller
  • Mundtlig udtryksfærdighed
  • Samtale/diskussion

Progression

Alkoholer og phenoler, aldehyder og ketoner, carboxylsyrer og estere, (syrechlorider), (ethere), aminer og amider:

Opbygning og klacificering (f.eks. primære, sekundære og tertiære, polyvalente, umættede og aromatiske). Navngivning. Isomeri. Fysiske egenskaber, kogepunkt, hydrogenbindinger, polaritet og opløselighed i vand.

Kemiske egenskaber og reaktioner: (Forbrænding, oxidation, reduktion, elimination, substitution, addition, kondensation, hydrolyse (sur/basisk) og syre-baseegenskaber). Fremstilling og anvendelser (bl.a. polymerer).

Træning af navngivning (gammel) via edb-program.

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Eksperiment/laboratoriearbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • IT-baseret arbejde (virtuelt forløb)
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

Isomeri i organisk kemi(AP)

Indhold

Helge Mygind: Kemi 2000 B, Haase, 1 udg., 1995: Side 165 -174.
"Kemi i 3D" af Jacob Thorhauge fra Aktuel Naturvidenskab nr. 3, 2000, side 22 - 25.

Supplerende noter og arbejdsark: 
Stofgrupper og isomeri.
Isomeri i den organiske kemi.
Powerpoint om stereoisomeri.

Demonstrationsforsøg med journal:
Optisk aktivitet.


 

Omfang 6
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Anvendelser
  • Eksperimenter
  • Formidle dagligsprog
  • Formidle fagsprog
  • Håndtere data og iagttagelser
  • Observationer, model- og symbolfremstillinger
  • Perspektivere
  • Problemstillinger hverdag og debat
  • Struktur og egenskaber

Almene mål

  • Empiri/eksperiment
  • Faglig diskussion
  • Faglige spørgsmål
  • Gruppearbejde
  • Modeller
  • Mundtlig udtryksfærdighed
  • Samtale/diskussion

Progression

Strukturisomeri (kæde-, stillings- og funktionsisomeri). Geometrisk isomeri også i cykliske forbindelser. Optisk aktivitet og stereoisomeri inklusiv begreberne enantiomere, diastereomere, mesoformer , Fischerprojektioner og absolut konfiguration (R/S-former). Betydningen af stereoisomeri indenfor biologi, fysiologi (lugtesans mm.) og medicin.

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse
  • Skriftligt produkt

Arbejdsformer

  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

Fedtstoffer og sæbe(AP)

Indhold

Helge Mygind: Kemi 2000 B, Haase, 1 udg., 1995: Side 188 -193.
Henrik Carsten Kongegaard Holmboe, Per Dal Jensen: Kemi med temaer 2, 1987 Gjellerup og Gad: 
Side 242 - 255.
Henrik Parbo, Anette Nyvad, Kim Kusk Mortensen: Kend Kemien 2, Gyldendal, 1udg, 1. oplag 2007 : Side 123 - 125.

Supplerende noter og arbejdsark: 
Tip en 13'er om fedtstoffer.

Elevøvelser: 
Forsæbningstal for et fedtstof.
Iodtal for et fedtstof.
Forsøg med sæbe.
 

Omfang 7
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Anvendelser
  • Eksperimenter
  • Formidle dagligsprog
  • Formidle fagsprog
  • Formidle forsøgsresultater
  • Håndtere data og iagttagelser
  • Kemikalier og laboratorieudstyr
  • Observationer, model- og symbolfremstillinger
  • Perspektivere
  • Problemstillinger hverdag og debat
  • Struktur og egenskaber

Almene mål

  • Empiri/eksperiment
  • Faglig diskussion
  • Faglige spørgsmål
  • Gruppearbejde
  • Modeller
  • Mundtlig udtryksfærdighed
  • Samtale/diskussion

Progression

Opbygningen, klassificeringen og navngivning af fedtstoffer og fedtsyrer. Fedttoffers kemiske reaktioner (addition, hærdning, forsæbning). Sammenhængen mellem struktur og ernæring/sundhed. Forsæbningstal og iodtal og sammehæng med kædelængde og graden af umættethed for fedtsyrerne. Opbygningen af sæber og selve virkemåden af sæbe. Emulsioner og emulgatorer.

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse

Arbejdsformer

  • Eksperiment/laboratoriearbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde

Fibre og plastic(AP)

Indhold

Henrik Parbo, Anette Nyvad, Kim Kusk Mortensen: Kend Kemien 2, Gyldendal, 1udg, 1. oplag 2007 : Side 177 - 203.

Omfang 6
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Anvendelser
  • Formidle dagligsprog
  • Håndtere informationer
  • Perspektivere
  • Problemstillinger hverdag og debat
  • Struktur og egenskaber

Almene mål

  • Faglig diskussion
  • Faglige spørgsmål
  • Gruppearbejde
  • Mundtlig udtryksfærdighed
  • Samtale/diskussion

Progression

Kort om carbonhydrater. Bomuld, hør og kunstsilke. Uld, silke og hår. Kondensations- og additionspolymerer. Plastic. Fremstilling af monomerer og Gummi.

Emnet er behandlet ekstensivt og er af perspektiverende art. Gennemgået ved elevoplæg og opgaveregning.

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • Mundtlig fremlæggelse

Arbejdsformer

  • Gruppearbejde

AT7: Proteiner og enzymer - også i fremtiden

Indhold

Helge Mygind: Kemi 2000 B, Haase, 1 udg., 1995: Side 193 -197.
Jens Bremer: Biokemi og molekylærbiologi, Nucleus, 2. udgave, 2. oplag, 2002: 
Side 53 - 66 og side 117 - 139.
Selvvalgt litteratur (litteratursøgning).

Elevøvelser:
Enzymet katalase (udvalgte dele af denne øvelse fra "Mygind")
Bestemmelse af proteinindholdet i mælk.

Omfang 30
Særlige fokuspunkter

Faglige mål

  • Eksperimenter
  • Formidle fagsprog
  • Formidle forsøgsresultater
  • Håndtere data og iagttagelser
  • Håndtere informationer
  • Observationer, model- og symbolfremstillinger
  • Perspektivere
  • Struktur og egenskaber

Almene mål

  • Empiri/eksperiment
  • Faglige spørgsmål
  • It
  • Mundtlig udtryksfærdighed
  • Selvstændigt arbejde
  • Teori/metode

Progression

Opbygningen af proteiner og peptidbindingen. Rumlig opbygning af proteiner. Primær, sekundær, tertiær og kvartenær struktur (herunder intermolekylære bindinger). Udvalgte biologisk vigtige proteiner og enzymer (katalase og insulin og...). Enzymkatalyserede processer og afhængigheden af forskellige faktorer (Substratkoncentration, enzymkoncentration, temperaturen, pH).

Væsentlige arbejdsformer

Produkter

  • IT-støttet fremlæggelse
  • Synopsis

Arbejdsformer

  • Eksperiment/laboratoriearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Klasseundervisning
  • Pararbejde