Termin | 2007-2008 |
Institution | Sct. Knuds Gymnasium |
Uddannelse | ANDET |
Fag og niveau | Religion, B |
Lærere | Anne-Grethe Elkjær |
Hold | 2007-08-01 3Re |
Beskrivelse | Ingen |
Sidst opdateret | 2008-04-25 |
Indhold |
Kuplen, Muren, Graven. Af Hanne Følner, Svend Lindhardt og Bente Lund. Gyldendal 2006 Introduktion til Jerusalems historie, religionsfænomenologiske teoretiske begreber brugt i forbindelse med jødedom, kristendom og islam Lektie: Kap 1 og 2 i Kuplen, Muren Graven. Jerusalems betydning i jødedom Lektie: Individuelle elevoplæg af siderne 30-48 til belysning af Lektien: tekst 10 og 11 Jerusalems betydning i kristendommen Lektie til to moduler: Individuelle elevoplæg af s.61-81 Jerusalems betydning i kristendommen i Muren, brugt til belysning af følgende tekster: |
Omfang | 10 |
Særlige fokuspunkter |
Faglige mål
Almene mål
Progression
Holdet er sammenssat af to klasser, Derfor skal vi have etableret fælles terminologi.
|
Væsentlige arbejdsformer |
Produkter
Arbejdsformer
|
Indhold |
Kristendom 3gRel B Materiale og beskrivelser fremgår af hver hovedoverskrift Kuplen, Muren, Graven. Af Hanne Følner, Svend Lindhardt og Bente Lund. Gyldendal 2006 Kristne Fester af Johnny Thiedecke. Pantheon1997 Kristendom i nutid af Allan Poulsen og Jakob Schow-madsen. Gyldendal 2000. Udleverede kopier http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm Jerusalems betydning i jødedom Lektie: Individuelle elevoplæg af siderne 30-48 til belysning af Lektien: tekst 10 og 11 Jerusalems betydning i kristendommen Lektie til to moduler: Individuelle elevoplæg af s.61-81 Jerusalems betydning i kristendommen i Muren, brugt til belysning af følgende tekster: Tekst 21 Urbans II´s opfordring til hellig krig og tekst 23, Adams grav over Golgata. Samt Messiasbegrebet Esajas kap. 52, v.13-15 kap 53,v. 1-12 Herrens lidende tjener. 2. Sam. Kap7 v1-14 : Davidspagten Skabelse, syndefald, pagterne Kuplen,Muren..”Side 156-161. Fremstilling om kristendommen. ”Kristendom i nutid”: Tekst 6 : D. Sölle:Syndefald, arbejde og kærlighed, og Tekst 14 Sløk: Verden. Perspektiv til skabelsen: Tekst 16,Brorson: ”Op al den ting som Gud har gjort” samt sangen om ”Lillith” af Eva Langkow og Lone Kellerman. Hvem er Jesus, undfangelse, dåb og Messiashemmelighed Lektie: 161-166. Tro og lære, samt tekst 64, 65,66 i ”Kuplen,Muren…” Etiske krav, lignelsen, Bjergprædikenen, Jesus og loven, troens betydning for frelsen. Lektie: side 167-168 i ”Muren..” Tekst 73,74,75. (tekst 88 læses op på klassen) I timen udleveres arbejdsark samt artikel fra Billedbladet af Elisabth Bangsbøll ”Hav medlidenhed med morderen!” Eksempel på næstekærligheden ! Kristusmyten Tekst 21 i Kr. i nutid: Rom 5,12-18 (Adam og Kristus); Mark 14-16 (Passionen) www.bibelen.dk Forbindelsen til GT etableres ved at fokusere på teksterne som udtryk for en myte, som giver løsningen på det problem, syndefaldsmyten har rejst, samt på tanken om den nye pagt. Kristne fester tekst 47 påskeprædiken og Kristendom i nutiden side 105-113, kristendomskritisk tekst Nietzsche tekst 66 i ”Kr i nutid” Analyse af forholdet mellem rite (gudstjenesten i almindelighed, nadverritualet i særdeleshed) og myte. Ritualer Lektie”Kuplen,..side 168-169 Folkekirkens nadverritual. (www.folkekirken.dk ) eller dåbsritualet: Kristne Fester side 10-13 Derefter arbejder eleverne med dåbsritualet eller nadverritualet i grupper. Eleverne skal bestemme, hvilket fænomen teksten repræsenterer, og undersøge, hvilke oplysninger teksten giver om kristendom. Både kristendommens grundfortælling / mytiske side og ritualside udfoldes i ritualet. Eleverne arbejder i grupper og skriver om ritualet. Det færdige produkt lægges ind i klassens rum på skolens Fronter. Læreren kommenterer det kort der, og bruger gruppernes svar som udgangs-punkt for en opsamling i klassen i den efterfølgende time. . I denne efterfølgende time skal vi endvidere diskutere, hvilken betydning ritualet har for kristne i henholdsvis det lukkede og i det åbne samfund . (Artikel af Karl R. Popper: ”Det lukkede og det åbne samfund” er lektien til timen – er lagt på Fronter) Jesus som syndebuk og frelser, René Girard: Job – idol og syndeguk Kr. i nutid side 49-53 samt tekst 29,30,31.JyllandsPosten 7.10.2007: Flere børn bliver døbt. Artikel om medlemstilgang af børn og unge voksne, med lidt statistik. Grosbøllsagen: Weekendavisen 23. maj 2003 1. sektion side 12. Overtro. Præsten tror ikke på Gud. Weekendavisen 28. maj 2003 1. sektion side 12. Kommentar: Grosbølls gamle sang. Politiken 15. juni 2003 3. sektion side 11. Debat: Gudstro: Grosbølls amerikanske meningsfælle
Reformationen og Luther med udgangspunkt i filmen Lektie: Kuplen, Muren.. side 177-180, tekst 87 Lindhardt om Nadverens betydning Film: Luther, Tyskland/England 2003, instruktion: Eric Till, manuskript: Camille Thomasson og Bart Gavigan. Med baggrundsmateriale fra www.dfi.dk/dfi/undervisning/luther/filmvirkelighed.htm Lærerforedrag om Luther og reformationen til opsamling af filmen. Luthers nadveropfattelse (kopi)(nadveren er sjæleføde) Jens Forman. Den kristne religion. Musagetes. side 156-158. Investerings og provokationskristendom Som religionsfagligt emne undersøges, hvordan tro kommunikeres, debatteres eller advokeres på internettet. Pinsekirken, Jehovas Vidner, Indre Mission Baptiaser, Adventister og Metodister. Elevoplæg via power Point og skriftligt indlæg på Fronter Passion of Christ i uddrag, Leif of Brian i uddrag |
Omfang | 30 |
Særlige fokuspunkter |
Faglige mål
Almene mål
ProgressionFra klasseundervisning og gruppearbejde, til større selvstændighed i at finde materiale og informationer på nettet. Produktfremlæggelser via Power Points |
Væsentlige arbejdsformer |
Produkter
Arbejdsformer
|
Indhold |
Introduktion M& M side 88-96, 96-104 Jeopardy og efterfølgende opsamling Skattejagt via nettet – opsamling. Links samling introduceres og afprøves Eksempel: Tsunami katastrofen 2004. Kristeligt Dagblad 4.1.2004 5 verdensreligioner udtaler sig: Hvor var Gud. Weekendavisen 20.4.2007 2. sektion side 15. Anmeldelse af Kofoed-Svendsen: ”Døden, sorgen , håbet” Emne Dommedag: Wulf Petersen. Islam. Gyldendal 1985 tekst 31,32,33,34 Emne: Kvinder, kvindesyn, påklædning og adfærdsnormer. Fronter tekst 1:Om kvinders påklædning i forhold til mænd: Sura33,54 19,18, 24,32, 33,60 Fronter tekst 2. hovedbeklædning for kvinder i fundamentalistiske religioner, Sammenskrevet af M. Haahr Fronter tekst 6: Tørklæde: Frihed eller undertrykkelse. Information 10. 4.2006 Elevoplæg mundtligt og skriftligt på Fronter: tekst 4,Foredrag af Nahid Riazi, 2000 5: Vi behøver ingen Theo van Gogh. Safia Aoude, 2004 7: Franske indvandrerkvinder fik nok. Suxanne Giese 8: 25 år for at have brændt ung pige til døde. Af Tine Byrckel 9: Paskistan afviser at beskytte voldtægtsofre. Af Bo Gunnersson og koranen sure: Sura 4 vers16 og 35 Video: Omskæring af kvinder: Tradition eller islam - gør det nogen forskel? Religion og politik, magt-afmagt, djihad-martyrium. Materialet ligger på Fronter Wulff Pedersen. Islam. Tekster og stemmer fra den muslimske verden. Gyldendal tekst 65 og 67 Koranen om djihad. Krig – forurening og den store djihad Girard. Syndebuk og frelser teksten fra kristendom inddrages. Gruppearbejde om de tre første tekster, dernæst: Elevoplæg. Arbejdsseddel på Fronter Information 5. jan 2006. Muslimer er ikke Europas jøder Information 21.11.2005. De blå øjnes syndrom Svend Lindhardt. Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA Gyldendal2005. Protestantisk fundamentalisme og terrorisme i USA 5.. Mosebog kap 20. 1-20. Bestemmelser om krigsførelse Urban den2.´s opfordring til korstog i 1095. Video: Gæst hos Gud - pilgrimsfærden De fem søjler og deres funktioner blev repeteret.
Emne: Muhammedtegninger. Billedforbudet. Vredens Ansigt. DVD. Tv2-dokumentarserie i tre afsnit af Steffen Jensen. 3 udsendelser af 25 minutter. Udsendt på tv2 24.8, 31,8 og 5.9. 1. Kamelens Ryg. hvor kom vreden fra? Hvad var "strået der brækkede kamelens rgy2?. 2. Drømmen om Kalifatet. Omgivet af uretfærdighed dræmmer mange muslimer om kalifatet, dengang alt var, som det burde være. 3. Bag sløret: Er araberne i virkeligheden så forskellige, når vi kommer om "bag sløret"? Elevoplæg om emner der kom til debat efter de tre udsendelser: - Muhammedtegningerne (et AT forløb kunne inddrages) - Kalifatet, oprindelse og udbredelse, - Sunni og shia islam, forskelle og ligheder, -Sufi islam, -Hamas og Fatah bevægelsesrne. Oprindelse, mål og udbredelse. - Kristeligt Dagblad 14.5.2003: Bispeprotest mod sandaler med Jesusmotiv Fælles lektie: Koranen og og GT om billedforbud: Sura 6.74-85, 2. Mosebog kap. 20.1-26. Information 2005 Blasfemi: Muhammed har horn - Jesus har erektion. To artikler om fundamentalisternes syn på arkitektur. Information 11.8.2005. Mekkas endeligt af Daniel Howden. Information 2.3.2001 2. sektion. Kultur-alarm. Eksempler på sufi tænkning: Information 20.4.2006 Kampene om muslimernes sjæl. (Kampen ikke mellem kulturerne men mellem moderne og traditionelle muslimer både i vesten og den muslimske verden.) Emne: Sharia og hadither. M&M side 104-105, 110-112 samt diverse eksempler på Hadith tekster udvalgt fraAl-Bukhari: Hadith-samling. side 15(menstruation)side 25 (faste) side 29 (vanding) side 62 (understøttelse, side 64 (syge mennesker) side 65 (gode manerer)side 67 (forudbestemmelsen) |
Omfang | 24 |
Særlige fokuspunkter |
Faglige mål
Almene mål
Progression
Større grad af elev indlæg,
|
Væsentlige arbejdsformer |
Produkter
Arbejdsformer
|
Indhold |
Emne: Religionsvidenskabelig teori. Religionskritik. Hvad er religion og religioners funktion ud fra Feuerbach, Marx, Nietzsche, Freud, Sartre og Giddens. Materiale: Religion i det senmoderne samfund. Af Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen. Systime 2007 side 13-32 Jeppe Sinding Jensen: Det er religion – en historisk mosaik. Gads Forlag 2003 side 55-57, 60-63, 95-97 Niels Arne Nielsen. Frihed og Ansvar. 1990 side 28-33. Sartre
Religion i det senmoderne samfund. Side 13-19. Historisk oversigt over religionskritikken. Religionen i traditionssamfundet, og i det moderne samfund.
Religion i det moderne samfund Rel …. Side 19-23, igen samt teksterne af Feuerbach, (Religionerne side 16) Marx (Jeppe Sinding side 58-59) og Nietzsche (M&M – en tekst samling til religion side 296) Rel. side 24-31. Det senmoderne samfund, at leve i en genfortryllet verden Elev fremlægger Freud teksten fra Jeppe Sinding side 100-101. klassen arbejder med spm til Sartre teksten den sidste del af timen. Elev fremlægger Sartre teksten fra Mennesket og magterne, Tekstsamling side 237-238. Derefter opsamling af Sartre ud fra udgaven: Niels Arne Nielsen. Frihed og Ansvar. 1990 side 28-33.
Religion i det senmoderne samfund side 33-37. De senmoderne religionsbegreber. Tekst 1. Giddens. Tradition Tekst 2 og 3. Religionens funktion i samfundet, en sociologisk og en psykologisk synsvinkel Intelligent Design. Side 76-79 Elev oplæg af tekst 20. ”De to verdener”. Biograffilm om problematikken om Jehovs Vidner. Filmjen er brugt som baggrund for diskussion af religoins funktion i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund Afsluttende debat. Hvad er religion og hvad religioners funktion? |
Omfang | 18 |
Særlige fokuspunkter |
Faglige mål
Almene mål
Progression
At kunne forholde sig til religionsvidenskabelige teorier og at kunne anvende dem på kristendom og islam.
|
Væsentlige arbejdsformer |
Produkter
Arbejdsformer
|
Indhold |
Etik. Nytte og pligtetikken. Cases: Abort, genteknologi
Materialet: Den optimale behandling af Poul Storgaard Mikkelsen. side 13-22, side 85-86 Tim Jensen og Mikael Rothstein: ”Etikken og religionerne. Side 337-338: Kofoed Jensen, Abort eller fødsel. Og side350-360: Islam lærde om abort.
Hvad er etik: 3 siders oplæg udleveres med tilhørende cases samt kopi af ”Den optimale behandling” side 13-16. Nytteetik og pligtetik.
Repeter nytteetik og pligtetik og brug dem på cases. Lektie: Etik og tabu – etik og modernitet ( Den optimale behandling side 17-22) + Den optimale behandling tekst 19 side 85-86. Genteknologisk racehygiejne. (teksten læses ud fra modellen side 21-22)
Tekster der bruges til at anvende og træne nytteetik og pligtetik Tim Jensen og Mikael Rothstein: ”Etikken og religionerne. Side 337-338: Kofoed Jensen, Abort eller fødsel. Og side350-360: Islam lærde om abort. |
Omfang | 6 |
Særlige fokuspunkter |
Faglige mål
Almene mål
Progression
Mål: At kunne forholde sig til etiske emner med saglige argumenter og med blik for hvilken etik der anvendes for.
|
Væsentlige arbejdsformer |
Produkter
Arbejdsformer
|
Indhold |
Hovedværkslæsning indenfor Buddhisme Materiale: Esben Andreasen m.fl. Mennesket og magterne. En grundbog til religionside 141-153 Esben Andreasen, Sutta-Nipata. Systime. 2007. Side 7-69 Buddhismen er samtidig læst som hovedværkslæsning, hvor Sutta-Nipata er valgt. Video. Den lange søgen. Buddhisme på Sri Lanka. Billeder til illustration af Samsara. et klasssisk samt et moderne. |
Omfang | 14 |
Særlige fokuspunkter |
Faglige mål
Almene mål
Progression
Individuelt og selvstændigt arbejde med en længere tekst ud fra tekstlæsnings metode, hvor resten af holdet fungerer som respondenter og efterfølgende som diskussionspartnere
|
Væsentlige arbejdsformer |
Produkter
Arbejdsformer
|