Edb's indtog på Sct. Knud
Skrevet på baggrund af samtaler med fhv. rektor Kaj Vetter og lektorerne Martin Lund og Erling Hansen

På landsplan blev skinnerne til edbtoget lagt med Johnsen-betænkningen fra 1972.

Her på skolen begyndte det, da Sct. Knud i forbindelse med ombygningen i starten af 70'erne fik en såkaldt rektorbevilling til nyanskaffelse af undervisningsmidler. Da de absolut nødvendige indkøb var overstået, var der stadig ca. 50.000 kr. på kontoen. Daværende rektor Kaj Vetter rettede henvendelse til ministeriet med en anmodning om tilladelse til at benytte disse penge til indkøb af en edb-maskine. Han modtog et klart afslag - pengene var øremærkede til bøger, apparater, kort, kopimaskiner m.m.
Et par dage senere blev Vetter kontaktet af en embedsmand i ministeriet: "Jeg har nu fundet 70.000 kr. mere til dig - gå så ud og få fat i en ordentlig maskine!" Det gjorde han så - i hvert fald efter datidens forhold. For ca. 100.000 kr. erhvervedes det tekniske vidunder RC-700, som blev placeret i et lille depot i fjerneste hjørne af aulaen ved lokale 14 og faktisk ikke kunne bruges til meget andet end at lave små regneprogrammer på. Edb-toget var fløjtet i gang. RC-800 med kortlæser og strimmellæser overtog pladsen i depotet, senere fulgte slag i slag RC-7000, Piccoloer, Piccoliner, Partnere, 486'ere osv.
Vetter så meget tidligt anvendelsesmuligheder i det nye legetøj. Da han luftede sine ideer om anvendelse af disse vidundere til administrative opgaver, blev han totalt til grin. Stædig, som han var, lod han sig ikke slå ud. Han gik sammen med Erling Hansen i gang med at lave programmer til administration af elevoplysninger, bogdepot og forsømmelser. Desuden fik skolen elevmedhjælpere til indlæsning af data, og de deltog også i udvikling og forbedring af programmer.
Allerede i midten af 70'erne blev elevforsømmelser registreret på stregmarkeringskort, som derpå blev indlæst i datamaten. Vetter fik en elev til at skrive et program i assembler, der kunne læse stregmarkeringkort, hvor elevernes forsømmelser blev streget ind. Det var specialtegnede kort, som skolen selv havde tegnet og fået trykt. Til stregmarkeringen skulle man benytte en meget blød blyant. Hver lærer fik udleveret én blyant, og først når den var slidt helt ned til under neglene, kunne man få udleveret en ny - spares, hvor spares kunne. Kort tid efter blev også administrationen af bogudlån foretaget ved hjælp af stregmarkeringskort.
Modstanden i lærerkredsen mod al dette edb-halløj var til at få øje på. Kun de færreste lærere kunne umiddelbart se nogen anvendelsesmulighed af det i deres fag, og flertallet mente, at ressourcerne havde været ulig bedre anvendt på bøger og andet undervisningsmateriale. Angsten for dette nye område spillede også ind - de fleste havde den opfattelse, at datamaskiner og edb kun var for nørder med et helt specielt "edb-gen".

Eksamen i den" nye" bygning, forrige årtusinde

Udbredelsen
Men toget var i gang og ikke til at stoppe. I begyndelsen af 80'erne udviklede Martin Lund, Erling Hansen, Vetter og andre interesserede lærere lokale kurser i edb for elever og lærere. Indholdet i disse kurser bestod dels af små opgaver, der skulle løses vha. færdige COMAL-programmer, som man skulle manøvrere rundt i, dels af lidt COMAL-programmering samt baggrundsviden vedrørende teknik og anvendelse.
De tre musketerer drog på korstog. Vetter og tre andre rektorer afholdt kurser om edb i administration og undervisning for alle landets rektorer. På disse kurser var en gennemgang af Sct. Knuds 30-timerskursus samt en diskussion af indhold og formål i disse kurser et fast punkt, hvortil Erling Hansen var inviteret som instruktør. Vetter var flere år i træk indkaldt til Sekretærforeningens årsmøder for at gøre rede for edb'ens anvendelse i sekretærregi. Begejstringen i sekretærkredse var ikke meget større end i lærerkredse. Martin Lund medvirkede ved afviklingen af et regionalt 40-timers kursus for lærere 1984/85, samt ved undervisningen af Direktoratets pædagogiske medarbejdere i færdighedsmæssige emner med tilknytning til 30-timers kurset for elever. De tre havde også en finger med i spillet ved udviklingen af undervisningsmateriale til de pågældende kurser. En del af undervisningsmaterialet fra dengang er medtaget i materialesamlingen "EDB i gymnasiet", udgivet i 1984 af Den kommunale Højskole i Danmark.

Fra venstre Kaj Vetter, Erling Hansen og Martin Lund, 2003

GAS/G-it
I 1980-81 deltog Vetter i et møde med folk fra ministeriet om "dobbeltarbejde i forbindelse med indtastning". Alt datamateriale i forbindelse med eksamen, timetalsopgørelser, skema osv. blev skrevet på skrivemaskine, sendt i papirform til Undervisningsministeriet, som sendte det videre til en afdeling i et andet ministerium, hvor man så kunne taste alle data ind igen i deres maskine!
Mødet resulterede i nedsættelse af et udvalg med repræsentanter fra Inspektorforeningen, Rektorforeningen og Undervisningsministeriet, der skulle beskrive samarbejdet mellem skoler og ministerium. Efter et års tid forelå rapporten, men først i midten af 90'erne blev de første elektroniske indberetninger sendt fra skolerne til ministeriet - via diskette og det danske postvæsen!
Kort tid efter rapportens udgivelse begyndte arbejdet med det, der blev kendt som GymnasieAdministrationsSystemet GAS. I begyndelsen bestod det af et samarbejde mellem især fire gymnasielærere, Kaj Vetter, Jan Emil Larsen (Midtfyns Gymnasium), Poul Hedegård (Midtfyns Gymnasium) samt Henning Hansen (Roskilde Katedralskole), og undervisningsinspektør Elsebeth Brander om udvikling af administrative programmer. Deltagelse i projektet var frivilligt for den enkelte skole, og i starten deltog kun få skoler i afprøvningen.
Kort før overdragelsen af statsskolerne til amterne i 1986 bevilligede ministeriet en Partner-maskine til alle statsskoler til administrativt brug, hvilket satte lidt mere fart i udviklingen - på de skoler.
I 1987 overgik GAS-institutionen til en formel institution under Fyns Amt med lokaliteter i den tidligere pedel- og rektorbolig på Sct. Knuds Gymnasium. GAS-institutionen har nu taget navneforandring til G-it og anvendes af alle gymnasieskoler landet over med en sekretær eller gymnasielærer i hvert amt tilknyttet som konsulenter.

Edb i undervisningen
Edb's anvendelse i undervisningen havde generelt trange kår. Et handicap for integrationen af edb i undervisningen var de rent fysiske rammer. Én maskine i et lille depot på 6 m² virker ikke ligefrem befordrende på interessen for at forsøge at overbevise en hel klasse om edb's velsignelser og uundværlighed. Der var ikke råd til at udstyre et undervisningslokale med 12-14 maskiner til en stk. pris på 50.000-70.000 kr. Den første maskine til undervisningsbrug blev sponsoreret af Cheminova. De første spæde indslag i undervisningssammenhæng blev iværksat meget tidligt i forløbet, men kun af de "frelste" lærere.
Det første forslag om "Forsøg med datalære" blev totalt stemt ned i Lærerrådet. I firserne lykkedes det dog at få gang i forsøgene, som oven i købet blev afviklet med succes:

Forsøg med datalære som valgfag i hf 1981. Timerne til dette forsøg blev hentet fra religion. Indholdet var bl.a. elementær datamatik og Comal-programmering, og specialet var udarbejdelse af et programsystem til beregning af slutskat for en skatteyder med bopæl i Fyns Amt.

E(lektronik)E(db)-forsøget, 1981-84, havde til formål at afprøve muligheder for at integrere elektronik og edb i fysik- og matematikundervisningen for hold på den matematisk-fysiske gren. Det var det første formaliserede forsøg med den nye informationsteknologi på et højere niveau i gymnasiet herhjemme. I forbindelse med dette forsøg fik skolen fra Thomas B. Thriges Fond bevilget en mikrodatamat til måling og styring i fysikundervisningen.
Det var også i forbindelse med EE-forsøget, altså for 20 år siden, at lærerne fik en aftale vedrørende homebanking med det, der i dag hedder Danske Bank: De fik oprettet to konti, hvorpå der blev indsat et lille beløb på den ene. En øvelse i den moderne kommunikation under anvendelse af edb gik så ud på at foretage transaktioner via en terminal på skolen med modem og telefonforbindelse til den lokale filials datamat - med konstrueret cpr-nummer, datasikkerhed og den slags, som man gik meget højt op i. Det kunne ikke foregå ubegrænset, idet beløbet efterhånden blev spist op af gebyrer - ak ja.  

S(amfundsfag)D(atalære)-forsøget, 1984-86, havde som hovedformål at afprøve datalære som selvstændigt fag på højeste niveau i gymnasiets matematiske linje. Forsøget repræsenterede nytænkning på flere forskellige områder, f.eks. blev undervisningen i datalære varetaget af flere lærere, nemlig grenfagslærerne i matematik, fysik og samfundsfag.

Hf-forsøg med it. Senest har to af klasserne i det 3-årige hf-forsøg haft it som "fag", der indebar brug af de gængse it-værktøjer tekstbehandling, regneark, tegneprogram, præsentationsprogram, billedbehandlingsprogram og web-fremstilling.

Datalære blev en del af HF-bekendtgørelsen, som trådte i kraft i 1984/85, og med reformen i 1988 indførtes datalogi også som valgfag i gymnasiet. Skolen har haft datalogivalghold hvert år siden indførelsen og til nu.

Datalogiholdets Formel Lego Grand Prix 2003

Efterhånden som pc'en i løbet af 90'erne blev hver mands eje, og priserne faldt, steg anskaffelsesfrekvensen af maskiner, så skolen nu råder over ca. 100 pc'er. Forskellige efteruddannelsesinitiativer i Fyns Amt, formelle krav om anvendelse af edb i undervisningen i alle fag, elevernes naturlige brug af edb til materialesøgning og kommunikation samt udvidet anvendelse af elektronisk information betyder, at udnyttelsesfrekvensen af de 100 maskiner nu er betydeligt større, end den var for den ene Cheminova-maskine for ca. 25 år siden.
Skolen har således med Kaj Vetter i spidsen været med til at præge udviklingen på edb-fronten - det gælder lige fra datalogifaget til administrative anvendelser.

Eksamen i den "nye" bygning, dette årtusinde

 Gennem alle årene er de mere eller mindre modvillige lærere og elever blevet brugt som prøveklude af edb-ildsjælene med det resultat, at flere og flere har meldt sig under fanerne. Lærermodstanden falder nu ikke længere i øjnene, og edb/it er blevet en naturlig og uundværlig samarbejdspartner i undervisning, kommunikation og administration.
De seneste års etablerede samarbejde mellem gymnasierne i Fyns Amt har også sin del af æren for dette. Fyns Amt var forsøgsamt i pilotprojektet for "Gymnasie-IT" - et efteruddannelsesprogram med pædagogisk anvendelse af it. Seneste skud på stammen er indførelsen af LMS-systemet Fronter og forsøg med virtuel undervisning på alle 12 gymnasier i Fyns Amt.

Edb-toget kører, og det kører stærkt - vi vil altid kun lige nå at se bagenden af det.