Studiet af klassiske monumenter i Grækenland er koncentreret om perioden fra
cirka 500 før Kristi fødsel (f. Kr.) til cirka 300 f. Kr.
Den førklassiske kunst går tilbage til cirka 2000 f. Kr. og har betydning
når de homeriske digte skal sættes ind i en kunsthistorisk og almenhistorisk
sammenhang.
Efter den klassiske kunst kommer en periode, som betegnes
"Hellenismen" efter ordet Hellas = Grækenland. Den varer fra cirka
300 f. Kr. til cirka 100 f. Kr.