Hvad er gymnasiet?

Inden du træffer dit endelige valg af ungdomsuddannelse, skal du sikre dig, at den giver adgang til uddannelser, der ligger inden for dine interesseområder. Du skal også være opmærksom på, at de fire ungdomsuddannelser hver især repræsenterer forskellige skoleformer og skoletraditioner. Hvis du vil have det maksimale udbytte af din ungdomsuddannelse, er det afgørende, at du vælger en uddannelse, der passer såvel til dine evner og interesser som til dine arbejdsvaner og dit temperament.

Stx er i lighed med hhx, htx og hf adgangsgivende til videregående uddannelser.

Fælles for de fire ungdomsuddannelser er, at de er boglige. Er du ikke interesseret i at forberede dig til undervisningen hver dag - såvel mundtligt som skriftligt - skal du orientere dig i en anden retning.