Optagelseskrav

Du har krav på optagelse i gymnasiet, hvis du 

Ø      har en uddannelsesplan, hvor du er vurderet undervisningsparat i forhold til en gymnasial uddannelse

Ø      har aflagt Folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse prøver i

§         dansk

§         engelsk

§         matematik

§         fysik/kemi

§         naturfag (biologi eller geografi)  

§        humanistisk fag (engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag eller tilbudsfagene tysk og fransk).

Ø     har modtaget 2-4 års prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog (fransk eller tysk) og - hvis du har haft dette som valgfag - har aflagt en prøve i faget, medmindre du samtidig har haft et 2. fremmedsprog (fransk eller tysk) som tilbudsfag

Hvis du søger om optagelse efter 10. klasse, er det desuden en betingelse, at du i 10. klasse har modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter har aflagt enten folkeskolens afgangsprøver eller 10.-klasse prøver i disse fag. Hvis du vælger at aflægge 10.-klasse prøver i disse fag, skal du aflægge både de mundtlige og de skriftlige prøver.

I alle andre tilfælde:

Ø      hvis du ikke er vurderet undervisningsparat til en gymnasial uddannelse, eller

Ø      hvis du har været ude af skolen i en periode

vil du kunne blive optaget på basis af en konkret vurdering i form af en optagelsesprøve på det gymnasium, du søger om optagelse på (se "UPV og optagelsesprøve" ovenfor).

 

Lovgivning:
Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser