Fortsæt til hovedindhold


Matematik - Fysik

Matematik A - Fysik A - Kemi B

Hvorfor ændres lyden, når en ambulance passerer dig? Hvorfor er det lettere at holde balancen på cyklen, når den kører? Hvor meget energi bruges og tabes af de forskellige apparater i husholdningen? Hvor gammelt er Universet, og hvordan vil det udvikle sig? Skal vi basere vores energiforsyning på atomkraft eller vedvarende energikilder? Hvad arbejdes der med i den naturvidenskabelige forskning i dag?

Denne studieretning fokuserer ikke bare på en generel forståelse af omverdenen. Den giver dig mulighed for at få en mere dybtgående indsigt i de fysiske loves betydning for forståelsen af verden omkring dig. Målet er, at du bliver i stand til at håndtere mere komplicerede problemstillinger i beskrivelsen af fysiske objekter samt de processer, som de indgår i.