Emner og arbejdsformer
De tre studieretningsfag samarbejder med dansk, historie og øvrige fag om at give dig en bred forståelse af det naturvidenskabelige verdensbillede, såvel det historiske som det moderne. Den specielle fordybelse i naturvidenskabelige emner, tankegange og arbejdsmetoder opnås gennem et tæt samarbejde mellem de tre fag. Mange sammenhænge kan beskrives ved hjælp af matematik, da den bygger på logisk og abstrakt tankegang, og derfor vil du i denne studieretning have stort udbytte af samarbejdet mellem fysik, matematik og kemi.
Af mulige emner kan nævnes: Fra Rømer til Einstein, atom- og molekylestruktur, verdensrummet, matematisk modellering og robotteknologi.
Helt centralt står det eksperimentelle arbejde - fra helt simple forsøg til mere dybtgående undersøgelser ved længerevarende projekter.
I undervisningen vil du i alle tre fag komme til at arbejde med moderne IT-hjælpemidler - dels til formidling og dels til dataopsamling og databehandling i forbindelse med eksperimentelt arbejde. Elevforedrag vil også kunne indgå i undervisningen, specielt på A-niveauerne.
Gennem besøg på virksomheder eller institutioner for videregående uddannelse vil du opleveeksempler på anvendelse af naturvidenskab i andre sammenhænge.